Fransk æbletærte - tarte tatin
SPONSORERET indhold

Bag en nem & lækker tarte tatin

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Nem opskrift på tarte tatin. Klassisk fransk upside- down æblekage, der her er bagt med færdig butterdej. Få den nemme og lækre opskrift lige her...

Af: Pernille Skjødt Foto: Maria Warnke Nørregaard
11. sep. 2020 | Opskrift | ALT for damerne
Tarte tatin til 6-8 personer | Total: 40 min

Ingredienser

Det skal du bruge til en nem tarte tartin

  • 4-6 æbler
  • 100 g sukker
  • 50 g smør
  • ½ vaniljestang, kornene heraf
  • 200 g butterdej
  • Tilbehør: vaniljeis eller cremefraiche

Sådan laver du tarte tatin

  1. Skræl æblerne og skær dem i kvarter, og tag kernehuset ud. Skær æblestykkerne i grove både.
  2. Kom sukker på en pande, og lad det smelte langsomt, til det bliver til gylden karamel. Tilsæt smørret, og rør rundt med en træske. Tilsæt æbler og vanilje, og sving æblerne rundt i karamellen nogle minutter.
  3. Hæld æbler og karamel over i en springform af 22-24 cm, og fordel dem (du kan også lade æblerne være på panden, hvis håndtaget på din stegepande kan tåle en tur i ovnen). Lad det køle af på køkkenbordet 15-20 minutter.
  4. Rul butterdejen ud til en cirkel, som passer til springformens diameter, og prik dejen med en gaffel. Læg dejen oven på æblerne, og fold den ned omkring æblerne i kanten.
  5. Bag din tarte tartin i ovnen ved 200 grader i 25-30 minutter, til butterdejen er færdigbagt, og æblerne lækkert karamelliseret.
  6. Tag den ud af ovnen, og lad den stå 2-3 minutter, og vend den ud på et fad.  Server tarte tartin med vaniljeis eller cremefraiche.

Anbefalet til dig