Isdessert opskrift med kokos og ananas
SPONSORERET indhold

Isdessert: Is med kokos og ananas

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Cecilie Svensson Foto: Line Thit Klein
27. maj. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

6 pasteuriserede æggeblommer
2,5 dl sukker
3,5 dl kokosmælk
2,5 dl sødmælk
2,5 dl piskefløde
50 g kokos
knivspids salt
evt. 2-3 spsk. kokoslikør, f.eks. Malibu

Sådan laver du isdessert

Rør æggeblommer og sukker, til det er lyst og skummende, og sæt det til side. I en tykbundet pande varmes kokosmælk og mælk op til lige under kogepunktet og hældes derefter lidt ad gangen over æggesnapsen. Hæld blandingen tilbage i gryden, og varm forsigtigt op under stadig omrøring, til cremen begynder at tykne og til sidst er så tyk, at den kan dække bagsiden af en træske uden at løbe. Vær opmærksom på, at cremen ikke kommer op at koge, så du ender med en omgang røræg. Lad den varme kokoscreme køle ned i ca. 5 minutters tid, og tilsæt så piskefløde, kokos og salt. Hæld iscremen i en beholder og frys natten over i fryseren eller frys cremen til is på en ismaskine efter anvisninger. Server kokosisen med helt tyndtskåret ananas.