Koteletter med æble/nøddefyld
SPONSORERET indhold

Koteletter med æble/nøddefyld

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Prøv en anderledes delikat variation af klassiske koteletter.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Thomas Hergaard
18. okt. 2012 | Opskrift | Hjemmet
2 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Koge/stegetid: 20 min.
2 tykke svinekoteletter
1 klat smør (til stegning)
2 dl æblemost (eller bouillon)
salt og peber
Fyld:
1 skive lyst brød
1 æble (små tern)
1 fed hvidløg (finthakket)
15 g smør
30 g hasselnødder (hakkede)
1 spsk persille (hakket)
Tilbehør: kartofler og grønsager

  1. Skær skorperne af brødet og riv/hak det til krummer. Steg æbler og hvidløg bløde i smør og rør nødder, persille og brødkrumme i. Krydr med salt og peber og hæld det ud på en tallerken.
  2. Skær en lomme i hver kotelet, fyld et par skefulde æblefars i hver kotelet og luk med kødnåle. Krydr koteletterne med salt og peber og brun dem på en pande med smør.
  3. Skru lidt ned for varmen, hæld æblemost eller bouillon ved og lad koteletterne simre under låg i 8-10 min. Tag dem af panden og hold dem varme.
  4. Rør det sidste æblefyld i sovsen, kog den igennem og smag til med salt og peber. Servér koteletterne med sovs, kartofler og grønsager.