Opskrift på lammehals med ramsløg
SPONSORERET indhold

Lammehals med ramsløg

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Ingen påske uden lam. Lammehals bliver super mørt, når det får lov at simre og kan laves i god tid i forvejen.

Af: Adam Aamann Foto: Peter Kam
04. apr. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

1 lammehals skåret i 8 stykker
2 løg
2 gulerødder
ca ½ knoldselleri
5 dl kyllingbouillion
5 dl rødvin
3 fed hvidløg
en stor håndfuld ramsløg
citronsaft
salt og friskkværnet peber
4 persillerødder
4-5 spsk koldpresset rapsolie

Sådan laver du lammehals

Persillerødder:
Skær 2 af rødderne ud i 8 pæne stykker. Kog dem i letsaltet vand i 5min til de er møre og grill dem på en pande lige inden servering.
Kog de to resterende persillerødder i vandet til de er meget møre. Kom dem i en blender med lidt af kogevandet. Blend puréen glat og smag til med salt, peber og rapsolie.

Lammehals:
Skræl og skær alle grønsagerne i grove tern.
Brun stykkerne af lammehals af på alle sider, på en pande i lidt olie. Tag dem op, når de er færdige og steg derefter grønsagsternene i 5 min. Tilsæt derefter hvidløg, sautér i 2 min og hæld rødvinen på.
Kog 10 min og tilsæt derefter kyllingebouillionen og braiser ved svag varme med stille bobler i ca. 2 timer. Tag kødet op, når det er mørt og kog væske og grøntsager ind til 3 dl.
Kom væske og de udkogte grøntsager i en blender med ramsløg og blend det hele grønt og glat. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Varm lammehalsen op i den grønne sauce og server straks med de grillede persillerødder og puré.


Se også opskrift på Sellerisuppe, æg og sprød surdej.