Mangosorbet med ananas-kokossalat
SPONSORERET indhold

Mangosorbet med ananas-kokossalat

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Sødt punktum med smagen af mango og sprøde kokos-chips til.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
15. feb. 2013 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

2 modne mangoer (ca. 400 g renset kød)
3 dl vand
150 g sukker
2 spsk glucosesirup (kan undlades, men giver en god sorbetkonsistens)
½ citron, saften herfra
1 tsk frisk ingefær,
½ ananas
2 spsk flydende honning eller ahornsirup
lidt frisk mynte, finthakket og hele blade til pynt
1 dl kokoschips (kan købes i helsekostforretninger og enkelte supermarkeder)

Sådan gør du:

Skræl mangoerne, og skær kødet fri fra stenen.

Kom vand og sukker i en gryde, og lad det koge 3-4 minutter. Tag sukkerlagen væk fra varmen, og tilsæt glukosesirup, citronsaft og ingefær. Rør rundt og lad det afkøle.

Blend mangofrugten sammen med sukkerlagen. Kør sorbeten i en ismaskine, eller hæld det i en form, og sæt den i fryseren. Rør i sorbeten hver halve time til den opnår sorbetkonsistens.

Skræl og skær ananas i mindres stykker, og mariner det med honning og frisk mynte. Rist kokoschips let gyldne på en tør pande. Anret ananas med en skefuld mangosorbet, drys med kokos og friske mynteblade og servér.

Prøv også wok med andebryst, nudler og svampe

Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter/