Opskrift på muslingesuppe
SPONSORERET indhold

Opskrift på muslingesuppe

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En meget dejlig suppe som smager vidunderligt med et godt brød til. Safranen kan udelades i en snæver vending, men suppen er bedst med.

Af: Cecilie Svensson Foto: Line Thit Klein
17. feb. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
4 | Total: 50 min

Ingredienser

1 ½ kg friske blåmuslinger
2 fed hvidløg
2 løg
1 porre
2 stængler bladselleri
1 lille fennikel
2 spsk smør
en knivspids safran, fås bla i Irma
3 dl hvidvin
3 dl fiskefond
2 dl piskefløde salt og peber
evt lidt frisk chili, finthakket

Tilbehør: Brød

Sådan laver du muslingesuppe

Skyl muslingerne grundigt i rindende kold vand og kasser alle muslinger, som ikke lukker sig helt. Hak hvidløg, løg og porre fint, og skyl bladselleristavene og skær dem i tynde skiver.

Skær fenikkelen i tynde skiver. Smelt smørret i en stor gryde og svits grøntsagerne på middelvarme til de er bløde og glansfulde. Tilsæt safran, hvidvin og fond, og lad blandingen simre uden låg i 5-7 min.

Kom muslingerne i gryden og lad dem koge med låg i små ti min, mens du ryster et par gange undervejs, så alle muslingerne koger med i væden. Hæld suppen over en sigte, så muslinger og grøntsager sigtes fra og hæld væden tilbage i gryden.

Tilsæt piskefløde og evt. lidt frisk chili og lad suppen koge kraftigt uden låg i 5-7 min, så den koger lidt ind. Smag til med salt og peber.

Hæld muslingerne og grøntsagerne tilbage i gryden og lad suppen koge op et øjeblik. Servér muslingesuppen rygende varm med godt brød til.


Se også opskrift på Rugmelsstegte rødspættefileter.

Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter.


Nøgleord til denne opskrift: suppe, muslinger, muslingesuppe, opskrift.