Pasta med flødesovs
SPONSORERET indhold

Pasta med nye ærter og flødesovs

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Nye ærter smager af forår og sommer. Nyd dem med skønne krydderurter og pasta som vegetarisk middagsmad. Skal det gå rigtigt stærkt, så brug frisk pasta eller spaghetti, så kogetiden bliver kortere. Her får du opskriften på en nem vegetarisk hverdagsret med pasta:

Af: Mai Knauer Foto: Columbus Leth
13. jun. 2022 | Opskrift | Hjemmet
Pasta med flødesovs til 4 personer | Total: 20 min

Ingredienser

400 g spaghetti
2 fed hvidløg (finthakket)
2 spsk. olivenolie
3 dl fløde
150 g nye ærter (bælgede)
80 g parmesan (fintrevet)
½ bundt salvie (finthakket)
½ bundt bredbladet persille (finthakket)

Sådan laver du pasta med flødesovs

1. Bring en stor gryde med letsaltet vand i kog. Kog spaghettien efter pakkens anvisning, der må gerne være lidt bid i den.

2. Varm hvidløget på en pande med olie i ca. et ½ minut. Det må ikke blive brunt. Tilsæt fløde og ærter og lad det småsimre i 3 minutter. Tilsæt 60 g parmesan til sovsen. 

PRØV OGSÅ: Nem pasta med bacon og pesto

3. Dræn pastaen for vand og kom den i fløden sammen med de hakkede krydderurter. Gem lidt til pynt.

4. Servér pastaen med det sidste af den revne parmesan og lidt krydderurter, og evt. en skøn, grøn salat og brød til.

Anbefalet til dig