Ingredienser
Arbejdstid: 20 min.
Koge/stegetid: 15 min.
Ikke fryse-egnet
Ingredienser:
2 spsk saltede kapers
1+1 spsk olivenolie
1 dåse tunfisk (i olie)
1 citron (usprøjtet)
250 g kort pasta
250 g grønne bønner
evt. parmesanost
salt og peber
- Skyl kapersene fri for salt og tør dem i køkkenrulle. Rist dem sprøde på en pande med olie i ca. 5 min. og læg dem til afdrypning på køkkenrulle.
- Bryd tunfisken i lidt mindre stykker i en skål og tilsæt 1 tsk fintrevet citronskal og 1 spsk citronsaft, salt og peber.
- Nip bønnerne og skær dem i mindre stykker. Kog pastaen efter pakkens anvisning og vend bønnerne i pastagryden de sidste 5 min. af kogetiden. Hæld vandet fra, vend tunfiskeblandingen i og rund af med olie.
- Anret i dybe tallerkner og drys de sprøde kapers over. Servér straks – evt. med parmesan.