Quinoasalat med grillede majs
Lav salaten på grillen eller en grillpande. Skal du grille mange grøntsager, kan du lægge dem i et lag og grille dem i en brandvarm ovn under grill-elementet. Vend dem undervejs.
Ingredienser
Tilbehør til 3-4 personer
1½ dl sort quinoa
Salt
3 majskolber
1 stor squash (eller 2 små)
2 rødløg
2 lime
2-3 spsk flydende
honning
2-3 spsk olivenolie
Sådan gør du
Skyl quinoaen, og kog den mør i usaltet vand. Cirka 15-20 minutter. Salt den, dræn vandet fra, og lad den dryppe af.
Pil majskolberne, og gnid dem med lidt olivenolie. Grill dem på en varm grill eller grillpande. De skal bare have 3-5 minutter. Lad dem køle en smule, og skær kernerne fri.
Skær squashen i lange skiver, cirka ½ cm i tykkelse, og pil og halvér løgene. Dryp begge dele med lidt olivenolie, og grill squash i 2-3 minutter og løg i 3-5 minutter.
Del løgene i "skaller", og vend løg, squash, majs og quinoa forsigtigt sammen.
Pres saften af limene og rør med den flydende honning og olivenolien. Vend salaten med dressingen, og smag til med salt. Servér straks.
Lav salaten på grillen eller en grillpande. Skal du grille mange grøntsager, kan du lægge dem i et lag og grille dem i en brandvarm ovn under grill-elementet. Vend dem undervejs.