Rabarber med smuldredej
Rabarber med smuldredej.
Hjemmet

Rabarber med smuldredej

Rabarber med smuldredej

Del på

Bagte rabarber med smuldredej er lækkert som både dessert og kaffekage. Børn kan let lære at lave det, og den smuldrede dej kan senere på året bruges sammen med æbler. Desserten kan både serveres lun og kold og smager skønt med en skefuld vaniljecreme til.

Af Katrine Klinken 27.apr.2017 Mad

1 TIME 0 MIN.

4-5 portioner rabarber med smuldredej

Rabarber med smuldredej

 Arbejdstid: ca. 30 min.

Bagetid: 30 min.

350 g rabarberstilke (uden blade)
50 g sukker


Smuldredej:
75 g smør (koldt)
75 g hvedemel
75 g brun farin
50 g hasselnøddekerner (hakkede)
50 g grovvalsede havregryn (eller uristet mysli)


Vaniljecreme:
100 g yoghurt naturel (10%, fast græsk yoghurt)
1 spsk flormelis
1/3 vaniljestang (kornene)
1 dl piskefløde (flødeskum)

Sådan laver du rabarber med smuldredej

1. Tænd ovnen på 200 grader. Skær bladene af rabarberne. 

2. Skyl rabarberstilkene og skær dem ud i stykker på ca. 1 cm.

3. Læg dem i et ovnfast fad i et lag og drys med sukker.


Dej:
1. Smuldr små stykker smør med mel mellem fingrene, til det ligner revet ost – brug evt. en foodprocessor. Bland med brun farin, hasselnødder og havregryn eller mysli. Fordél dejen over rabarberne.

2. Sæt fadet i ovnen i ca. 30 min., til rabarberne bliver møre og toppen sprød.


Vaniljecreme:
1. Rør yoghurt med flormelis. Flæk vaniljestangen med en lille kniv. Skrab vaniljekornene ud og bland i yoghurten, vend flødeskum i og servér cremen til kagen.

Tip

Rabarber med smuldredej er ikke fryse-egnet.

Del på
Kommentarer (0)
Henter...