Rombudding med mandler
SPONSORERET indhold

Rombudding med mandler

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Gammeldags rombudding med mandler og kirsebærsovs.

Af: Hanne Bloch Foto: Thomas Hergaard
29. nov. 2012 | Opskrift | Hjemmet
(4 pers.)

Ingredienser

Arbejdstid: 45 min.
Stivnetid: 3-4 timer
50 g mandler
4 blade husblas
4 æggeblommer (pasteuriserede)
6 spsk sukker
3 dl fløde (9% eller 13%)
3 dl piskefløde
¾-1 dl rom
Pynt:
flødeskum og kandiserede roser eller violer
Tilbehør:
kirsebærsovs

  1. Skold, smut og hak mandlerne groft. Læg husblassen i koldt vand 10 min. Pisk æggeblommer og sukker godt sammen. Bring fløden i kog. Hæld den koghede fløde i æggemassen, hæld tilbage i gryden og varm det op til lige netop før kogepunktet – det må IKKE koge, så skiller det.
  2. Tag det fra varmen, knug husblassen fri for væde og kom den i den varme creme – den smelter med det samme. Sæt cremen i køleskabet, til den begynder at stivne let, det kan godt vare en halv times tid.
  3. Pisk imens piskefløden letstivnet. Vend lidt af den i den endnu letflydende creme sammen med rommen. Vend resten af piskefløden i. Vent med at hælde buddingecremen i en form eller skål, til den er som en tyk sovs. Lad den stivne koldt. Når buddingen er stiv, kan den vendes ud af en form, eller den kan serveres i en skål.
  4. Servér kirsebærsovs til. Det pynter altid med lidt kandierede violer eller roser på desserten.