Rugbrød
SPONSORERET indhold

Rugbrød på surdej

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Har du ikke din egen surdej, kan du snyde og købe en færdig surdej fra Aurion og på den måde komme i gang. Husk at tage surdej fra i denne bagning, så du er godt kørende på vejen mod hjemmelavet surdejsrugbrød.

Af: Majbritt Louring Engell Foto: Maria Nørregaard
20. jun. 2013 | Opskrift | ALT for damerne
1 brød

Ingredienser

2 dl surdej, f.eks fra Aurion – fås i helsekostforretninger og hos nogle bagere
1 liter vand
500 g rugkerner, hele og knækkede
600g rugmel, groft
50g hørfrø
50g sesamfrø, afskallede
½ tsk salt
3 spsk macadamia-nøddeolie til pensling

Sådan gør du

Første dag
1/ Kom alle ingredienser til dejen i en røremaskine, og kør den blød i ca. 10 minutter. Du kan også bruge en kraftig elpisker med dejkroge. Lad dejen stå tildækket ved stuetemperatur til næste dag.

Anden dag
1/ Tag 2 dl dej fra til næste bagning. Drys det med groft salt, og stil den på køl i en lufttæt beholder – nu er du kørende med surdej!

2/ Hæld resten af dejen i en rugbrødsform beklædt med bagepapir, tryk den let med hænderne, og prik overfladen med en gaffel.

3/ Bag rugbødet i 2 timer ved 175 grader på nederste rille.

4/ Tag brødet ud af formen, og pensl det med olie på skorpen. Pak derefter brødet ind i et viskestykke, og lad det hvile til dagen efter. Så bevarer det sin sprøde skorpe, og er nemt at skære ud.

SE OGSÅ på Hjemmet.dk: 3 nemme brød i sommervarmen

Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter