Sådan laver du sprødstegt fiskefilet med selleri-æble-remoulade
Ingredienser
200 g knoldselleri
1 æble
2 spsk finthakket rødløg
4-5 spsk cremefraiche 18 %
2 spsk finthakket dild
1½ tsk dijonsennep
½ tsk karry
salt og peber
8 rødspættefileter
2 æg
hvedemel
200 g rasp
1 dl kruspersille
1 fed hvidløg
1 tsk revet citronskal
250 g små tomater på stilk
1 citron skåret i både
Tilbehør:
kartofler eller brød
Sådan laver du Sprødstegt fiskefilet med selleri-æble-remoulade
Riv selleri og æble på den fine side af rivejernet. Rør finthakket rødløg sammen med cremefraiche, dild, dijonsennep, karry, salt og peber.
Pisk æggene og 2 spsk koldt vand sammen med en gaffel i en dyb tallerken. Kom hvedemel på en anden tallerken og rasp på en tredje tallerken. Vend fiskestykkerne først i mel, så i æg og afslutningsvis i rasp. Læg de panerede fiskestykker på et fad, indtil de skal steges.
Hak persillen fint, og pil og hak hvidløg fint, og bland det sammen med revet citronskal. Steg tomaterne 2-3 min på en pande med olivenolie. Krydr med salt og peber.
Steg fiskefileterne på en pande med olivenolie og lidt smør 4 min på hver side, til de er sprøde og gennemstegte. Servér de sprødstegte fisk med et drys persille, tomater, citronbåde og selleri-æbleremoulade. Spis kogte kartofler eller brød til.
TIP! Prøv også at servere remouladen til skiver af culottesteg i en god sandwich med sprød salat og grøntsager.
PRØV OGSÅ: Sådan laver du indisk papdum med krydret tomattopping