Ingredienser
Arbejdstid: 10 min.
Bagetid: 35 min.
Ikke fryse-egnet
Ingredienser:
1 havørred (ca. 1 kg)
1 citron
1 bundt timian
1 bundt oregano
150 g groft salt
- Tænd ovnen til 180 grader. Dup fisken tør indvendigt og udvendigt med køkkenrulle. Skær citronen i skiver og læg dem i ørredens bug.
- Hak timian og oregano og bland med saltet. Læg en tredjedel af saltet i et aflangt ovnfast fad. Læg fisken ovenpå og bred resten af saltet over fisken. Bag fisken i 35 min. Fjern saltet fra overfladen.
- Servér fisken hel, træk det øverste skind af og pil forsigtigt fiskekødet fra benene. Servér f.eks. med bagt selleri og dilddip, kogte kartofler og en skål sprød salat.