Semifreddo med bæralliance
SPONSORERET indhold

Semifreddo med bæralliance

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Semifreddo er italiensk og betyder ”halvfrossen”. Det minder om det, vi kalder parfait, men her vendes stiftpiskede æggehvider i cremen. Her har vi lavet en variant med flere forskellige råsyltede bær. Lækkert…

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Thomas Hergaard
01. apr. 2014 | Opskrift | Hjemmet
Ca 1 liter

Ingredienser

Arbejdstid: 45 min.
Frysetid: 6 timer
Fryse-egnet
100 g af hver ribs, solbær og hindbær
125 g sukker
1 stang vanilje
100 g sukker
3 æggeblommer (evt. pasteuriserede)
3 æggehvider (evt. pasteuriserede)
3 dl piskefløde

  1. Bær: Skyl og rib ribs og solbær og vend dem med sukker. Lad bærrene råsylte et par timer ved stuetemperatur (eller natten over i køleskabet). Vend dem en gang imellem, til sukkeret er opløst. Vend hindbærrene i.
  2. Semifreddo: Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mos dem sammen med halvdelen af sukkeret og tilsæt æggeblommer. Pisk det tykt og cremet med en håndmikser 5 min.
  3. Pisk æggehviderne stive og pisk resten af sukkeret i. Pisk fløden til skum.
  4. Vend marengs og flødeskum i æggeblommecremen og rør bær og lidt saft i cremen med let hånd, så den bliver stribet. Frys i en form (1 liter) mindst 6 timer.