Sild i lage med skrædderduelse
SPONSORERET indhold

Sild i lage med skrædderduelse

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Katrine Klinken Foto: Thomas Hergaard
12. okt. 2011 | Opskrift | Hjemmet

Ingredienser

Arbejdstid:
30 min.
Trækketid:
ca. 4 døgn
Koge/stegetid:
20 min.
(6 personer)
500 g dobbelte sildefileter
1/2 liter lagereddike
2 store løg (finthakket)
10 g stødt allehånde
50 g sukker
salt og peber
Skrædderduelse:
1 stort løg (hakket)
1 spsk smør
2 dl mælk (eller fløde) + jævning
400 g røget bacon (i tern)
salt og peber
Tilbehør: persillekartofler

  1. Skyl sildefileterne hurtigt i koldt vand og klip rygfinnerne af.
  2. Sildefileterne overhældes med eddiken og stilles koldt i 12 timer.
  3. Allehånde og sukker blandes.
  4. Hver enkelt sild tages op af eddiken og krydres med salt, peber og allehåndeblandingen samt de finthakkede løg.
  5. Herefter foldes sildefileterne på tværs og lægges i et fad, ca. 2 dl eddike tilsættes, og sildefileterne lægges under let pres i 3-4 dage.
  6. Skrædderduelse: Løg steges klare i smør. Der laves en stuvning af mælken eller fløden.
  7. Ristede bacontern tilsættes, og retten smages til med salt og peber.
  8. Serveres med kogte kartofler og hakket persille.