Gateau Marcel
SPONSORERET indhold

Gateau Marcel

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En bombe af en kage, hvor et enkelt stykke er rigeligt. Kagens skal laves minimum en dag før servering, så moussen på toppen kan sætte sig.

Af: Majbritt Louring Engell Foto: Maria Nørregaard
11. mar. 2013 | Opskrift | ALT for damerne
14

Ingredienser

Gateau Marcel

 

150 g abrikoser, tørrede
350 g mørk chokolade 70%
350 g smør
8 bægre pasteuriserede æggeblommer
1 tsk vanilje
2 tsk flydende sødemiddel
6 bægre pasteuriserede æggehvider
150 g BageSød eller Perfect fit – fås i velassorterede supermarkeder
75 g mørk chokolade 70%, revet til pynt

Sådan gør du:

1. Kog abrikoserne møre i vand, ca. 15 minutter under låg. Blend dem med ca 1/2 dl vand, til du får en blød abrikoskompot.

2. Smelt chokolade og smør sammen over et vandband.

3. Pisk æggeblommerne med flydende sødemiddel og vanilje, og rør det i den chokolademassen.

4. Pisk æggehviderne godt stive, og vend dem forsigtigt i chokolademassen.

5. Drys forsigtigt BageSød i dejen, mens du rører.

6. Del portionen i to, og kom den ene halvdel i en smurt springform på ca. 20 cm. Stil den anden halvdel til side. Bag kagen ved 175 grader i ca. 30 minutter – den falder en smule sammen ved bagning, men det er meningen.

7. Smør kagen med abrikoskompot, når den er helt afkølet, og fordel herefter den sidste halvdel chokolademasse over kagen. Drys med flager af chokolade eller lidt kakaopulver.
8. Stil nu kagen på køl i minimum 1 døgn inden servering.

440 kcal pr. stykke

Få mere inspiration til lækker slankemad på Altfordamerne.dk/opskrifter/sund--slank