Opskrift på spinatpandekager med stenbiderrogn
SPONSORERET indhold

Spinatpandekager med stenbiderrogn

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Hjerteforeningen Foto: Hjerteforeningen
26. aug. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

400 g frisk spinat
2 æg
100 g grahamsmel eller groft speltmel
200 g hvedemel
¾ tsk salt
3 dl mini- eller letmælk
2 tsk bagepulver
1½ spsk rapsolie til stegning
200 g frisk stenbiderrogn
1 rødløg
1 dl cremefraiche 9 %
1 bundt dild

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    519 Kcal
  • Fedt:
    17 %
  • Kulhydrat:
    67 %

Sådan laver du spinatpandekager

1. Skyl spinaten grundigt. Kom den i en stor gryde, læg låg på og skru højt op for blusset. Damp spinaten, til den falder sammen. Rør af og til i den og tilsæt eventuelt lidt vand, hvis spinaten er ved at koge tør. Fjern låget og kog spinaten, til al væske er fordampet. Krydr den med lidt salt. Køl spinaten af og hak den groft.
2. Pisk æg, grahams- eller speltmel, hvedemel, salt og mælk sammen, og vend spinaten i dejen. Steg 5-7 små pandekager (á 2-3 spsk dej hver) i olie på en slip let-pande. Steg pandekagerne ved middelsvag varme, til de er gyldne på begge sider. Hold de færdige pandekager lune på et fad i ovnen ved 100 grader.

3. Servér de lune pandekager med stenbiderrogn, finthakket løg, en cremefraiche og dild.