Opskrift på tyrkisk brød med salsa og dild-yoghurt-dip
SPONSORERET indhold

Tyrkisk brød med salsa og let dild-yoghurt-dip

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Det er den karakteristiske smag af nigellafrø, også kaldet jomfru i det grønne, som gør dette brød særlig delikat. Serveret med klassisk tyrkisk tilbehør.

Af: Cecilie Svensson Foto: Line Thi Klein
08. aug. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
5

Ingredienser

Tomatsalsa: ( ca. 3 dl salsa)

3 mellemstore tomater, kerner skal fjernes

1 fed hvidløg

1 mellemstort salatløg

½ frisk rød chili

1 grøn peber

1 håndfuld skyllet bredbladet persille

 

Yoghurtdip:

2 dl græsk yoghurt

1 knust fed hvidløg

1 tsk tørret dild

salt og peber.


Brød:

25 g gær

½ tsk salt

½ spsk sukker

2,5 dl lunkent vand

ca 250 - 260 g hvedemel

2 spsk yoghurt og 1 æggeblomme til pensling

nigellafrø og sesamfrø til drys.

 

Sådan laver du tyskisk brød med dip

Tomatsalsa: Blend alle ingredienserne til du har en grov salsa, smag til med salt.


Yoghurtdip: Bland alle ingredienserne og smag til med salt og peber. Stil begge køligt inden servering.


Brød: Opløs gæren, sukker og salt i det lunkne vand og tilsæt hvedemelet. Ælt dejen til den er smidig og blank, gerne på en røremaskine, det tager omkring 8-10 min. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i en tildækket skål, ca. 1 ½ -2 timer.

Del den herefter i to lige store dele. Tænd ovnen på 250 grader, og rul hver del ud til ca. 1 cms tykkelse. Kom dejen på en bageplade med bagepapir. Pensl brødet med en blanding af yoghurt og æggeblomme og drys med nigellafrø og sesamfrø. Bag brødet i 6-8 min på den øverste rille i ovnen. Server med det samme med de to dips.

 

Prøv også bønnedip og basilikumcreme med grønt