Wienerkringle med remonce
Foto: Dyrløv & Holthe
Hjemmet

Wienerkringle med remonce - opskrift fra Hjemmet

Wienerkringle med remonce

Del på

Det er lidt omstændigt – men også sjovt – at lave sin egen wienerbrødsdej. Og resultatet er hele indsatsen værd.

Af Sandra Leigh Draznin og Kristin Jøtun 18.apr.2016 Mad

1 stor kringle, 16-18 stykker

Arbejdstid: 1½ time
Hæve-/hviletid: 1½ time
Bagetid: 30 min.
Dej: 25 g gær
2 dl vand (koldt)
2 spsk. sukker
½ tsk. salt
2 æg
ca. 450 g hvedemel
350 g smør (koldt – se tip)
Remonce:
200 g muscovadosukker
150 g smør (blødt)
Pynt:
1 æg
1 knsp. salt
25 g pistacier (eller hasselnødder)
125 g flormelis
1-2 spsk. vand (kogende)

  1. Rør gæren ud i koldt vand, og tilsæt sukker, salt og æg. Rør melet i, og ælt dejen blank. Form den til en kugle, og lad den hæve tildækket i 20-30 min.
  2. Vend dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud til en firkant (ca. 15x45 cm).
  3. Riv smørret på den grove side af et rivejern ud på ⅔ af dejen. Tryk smørret let til på dejen. Fold den ende af dejen uden smør indover smørret, og fold den sidste tredjedel ind over den, så dejen ligger i 3 lag. Klap lagene let sammen, læg dejen på et fad med bagepapir, og sæt den i køleskabet i 25-30 min.
  4. Rul dejen ud på et meldrysset bord – uden at presse for hårdt – til ca. 15x45 cm. Fold i 3 lag, klap let sammen, og læg den i køleskabet i 25-30 min.
  5. Gentag punkt 4.
  6. Rul dejen ud til en lang plade (ca. 15x125 cm)
  7. Rør remoncen sammen, og smør den ned langs midten af dejen. Fold langsiderne ind mod midten, og skub et stort stykke bagepapir ind under dejen. Form stangen til en kringle, og lad den hæve tildækket i 30 min.
  8. Pisk ægget sammen med salt, og si det. Pensl kringlen med æg, og bag den i ovnen ved 200 grader varmluft i 25-30 min. Afkøl på en bagerist.
  9. Hak pistacierne groft. Rør sigtet flormelis til glasur med kogende vand, og dryp den over kringlen. Drys med pistacier.
Læs alt om Bagværk
Del på
Kommentarer (0)
Henter...