banner image

8 NUMRE AF ALT FOR DAMERNE     KUN 200 KR.    SPAR 32%

BESTIL HER

Kom med til ALT for damernes danseevent & dans med bl.a. Silas Holst søndag 30/10 i Nørrebrohallen.   Tilmeld dig her.

Gæstekokken laver sommersupper

Opskrift på: Gazpacho med chili og honning

 

4 personer

2 røde peberfrugter

½ skrællet agurk

1 tsk peber

½ kg tomater

1 løg, finthakket

2 fede hvidløg

2 spsk olivenolie

2 spsk tomatpuré

2 spsk balsamico

knsp chili

1 spsk honning

brød

6 store blade basilikum

1 tsk salt

½ liter kold grøntsagsfond


Sådan gør du 

Skær strimler af peberfrugt og agurk, som du tager fra – det skal bruges til pynt ved servering.


Skær tomater, peberfrugt (sortér kernerne fra) og den skrællede agurk i mindre stykker. Hak løget i større stykker. Blend alle grøntsagerne sammen med fonden.


Tilsæt så hvidløg, olivenolie, tomatpuré, balsamico, chili, honning, brød, basilikum, salt og peber til blenderen. Chili, balsamico, salt og peber tilsættes i det omfang, du ønsker. Sæt suppen koldt og pynt med strimler af peberfrugt og agurk lige inden servering.


Tip:
 

Gazpacho er det perfekte måltid på en hed sommerdag.

Se også gæstekokkens opskrift på Suppe: Kold og stærk avocadosuppe.

Få mere inspiration til lækker mad på »altfordamerne.dk.

Nøgleord til denne opskrift: suppe, sommer, sommersupper, gazpacho, chili, blomkål, blomkålssuppe, opskrift

Opskrift på: Blomkålssuppe med saltristede mandler


Blomkålssuppe er en klassisk, lækker suppe med enkle danske råvarer. Blomkålssuppen har en række fordele, som gør den mere attraktiv end blot smagen. Blomkål er rig på C-vitamin og indeholder stoffet allicin, der ligeledes kan findes i hvidløg. Allicin er kendt for at kunne dæmpe betændelse, og virke som et stof, der holder ældningsprocesserne i kroppen i skak. Blomkål ser samtidig  ud til at kunne beskytte mod udviklingen af brystkræft og forhindre hjertekarsygdomme.

 

3 store løg

2 fed hvidløg

25 g smør

4 store kartofler

1,5 blomkålshoveder

1 dl fløde

150 g saltmandler

1 tsk salt

1 tsk hvid peber

3 cl citronsaft

Evt. 2 cl hvidvinseddike

 

Sådan gør du
Sautér løg og hvidløg i smør. Tilsæt kartofler og vand, og bring suppen i kog. Når kartoflerne er ved at være møre, tilsættes blomkål og citronsaft. Lad suppen simre i 10 minutter.


Tilsæt fløde og mandler (gem lidt til pynt). Blend suppen og smag efterfølgende til med salt, peber, citron, og evt. hvidvinseddike


Tip:

Blomkålssuppe er en mere fyldig suppe, som du også godt kan spise kold.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok