Sådan holder du passion i sexlivet
SPONSORERET indhold

Forskere har endelig fundet opskriften på det gode sexliv

Kan man holde gnist og passion i live efter mange års samliv? Det har amerikanske forskere nu fundet ud af – og der er gode nyheder.

Af: Sofie Hviid Foto: Istock
13. apr. 2016 | Livsstil

De fleste kan nikke genkendende til de første månedernes passioneret sex, efter man lige har mødt hinanden. Alting er nyt og spændende, hormonerne ræser rundt i kroppen og giver konstant høj sexlyst hos både mænd og kvinder.

Men så sker der ofte noget efter et halvt til et helt år. Typisk falder lidenskaben til et noget lavere niveau, og der bliver længere imellem, at man kaster sig frådende over hinanden. Rutiner og hverdag sniger sig ind og måske kommer der også fælles vasketøj og børn i stedet for spontane dates og weekender i sengen. For nogle par lykkes det imidlertid at holde fast i det gode sexliv – men hvad er det, de par kan?

Det har en gruppe forskere fra forskellige amerikanske universiteter netop lavet en undersøgelse af. De ville finde ud af, hvad det er, de tilfredse par gør rigtigt. Og konklusionen er klar – den faldende passion og manglende seksuelle tilfredsstillelse er ikke et nødvendigt onde ved lange forhold:

- Vores data viser, at hvis man plejer passionen, kan den holde i årtier. Næsten to tredjedele af seksuelt tilfredse respondenter rapporterede, at deres sexliv var lige så passioneret nu, som de deres første dage sammen, lyder en af de opløftende konklusioner fra undersøgelsen What Keeps Passion Alive? Sexual Satisfaction Is Associated With Sexual Communication, Mood Setting, Sexual Variety, Oral Sex, Orgasm, and Sex Frequency in a National U.S. Study

LÆS OGSÅ10 overraskende ting, der er helt normale ved vores sexliv

Oralsex og orgasmer
Forskerne har spurgt 38.000 amerikanske mænd og kvinder gennem online spørgeskemaer og har derfor fået et stort dataantal. De kunne på den måde sammenligne, hvad der gik igen hos dem, der så deres sexliv som passioneret selv efter flere år. De kunne se, at der var en række sammenfald hos de par, der både havde passioneret sex og var meget tilfredse.

De havde oftere sex, fik konsekvent orgasmer, modtog mere oralsex, gik mere op i at få sat den rette stemning, kommunikerede mere omkring sex og var bedre til at variere deres sexliv. Måske ikke så overraskende svarede de par også, at de var mere tilfredse med deres forhold i det hele taget.

LÆS OGSÅ: Dette er samtalen I burde have om sex

Tal om sex
60 % af dem, som ikke var tilfredse med deres sexliv, svarede, at de ikke følte, deres partner vidste, hvordan han eller hun skulle tilfredsstille dem.

Kommunikation og nysgerrighed overfor nye ting i soveværelset, er derfor to af de afgørende nøgler til et lykkeligt sexliv, siger en af forskerne bag undersøgelsen, David Frederick fra Chapman University, til britiske Metro:

- For de utilfredse par er det noget, de kan se på og sige, hvorfor prøver vi ikke det her af og ser hvad der sker.

Kun kvinders sexliv bliver bedre med tiden
Jo tættere man kommer på hinanden, jo bedre bliver ens sexliv også. Det mente kvinderne i hvert fald. For her fandt forskerne en klar forskel på mænds og kvinders svar.

Stort set ingen mænd mente nemlig, at deres sexliv var blevet bedre med tiden – hvorimod kvinder nævnte flere elementer, som de var mere tilfredse med nu, end i de første saftige måneder.

Kvinderne følte sig nemlig mindre hæmmede seksuelt, de fik flere orgasmer (både de enkelte og mange af gangen!) og følte sig følelsesmæssigt tættere på deres partner, når de havde sex efter lang tid sammen. Forskerne så også tegn på, at kvinder følte sig mere frie til at have sex, når de selv ville frem for pligtsex..

LÆS OGSÅ: Her er nøglen til at holde begæret i live

LÆS OGSÅ: Sådan får du en mere sensuel hverdag

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du bliver ophidset