Christopher Kane
Foto: James Cochrane og PR
Eurowoman

Modeuge i London

Crocs, flæser og sjove detaljer: London har det sjovt

Til modeugen i London skruede Mulberry, Christopher Kane og J.W. Anderson op for masser af mønstre, farver og sjove detaljer.

Af Kristine Halken, Camilla Larsson og Victoria Saceanu 27.mar.2017 Mode

Mulberry

Show
Med sin anden kollektion for huset slår Mulberrys chefdesigner Johnny Coca fast, at Mulberry er på toppen af den engelske modescene. Kollektionen er smuk og brugbar med striber på kjoler, blazere og skjorter inspireret af engelske skoleuniformer, pyntede flæsekjoler og et sølvlamé-sæt, vi stadig sukker over.

Look
Der er silke, lærred, pailletter og velour i et miks af kakifarver, gul, orange, blå
og sorbetfarver.

Keyitem
Husets ikoniske Bayswater-­taske i XXL.

Striber på stribe og den ikoniske Bayswater-taske i en oversize version

LÆS OGSÅ: Her er sæsonens 50 bedste tasker

Christopher Kane

Trashet lady i pels, chiffon og crocs

Show
Med Christopher Kanes S/S 17-kollektion er der risiko for, at du får lyst til at gå rundt med fedtet hår, crocs og synlig bh. Det er skævt, dovent og lidt halvvulgært, men stadig forbløffende feminint og sofistikeret.

Look
Blonder, lamé, nylon og latex og kunstfærdig leg med kulørte snore, blomstermotiver, dyre- og marmorprint.

Keyitem
Crocs med luksusfortegn.

Luksusversioner af de udskældte crocs, vi helt sikkert kommer til at se meget mere til efter Christopher Kanes nyfortolkning

LÆS OGSÅ: Kom helt tæt på Gigi Hadid

J.W. Anderson

Og pludselig drømmer vi om at have en delfin på maven!

Show
Med Jonathan Anderson i chefstolen hos både Loewe og hans eget mærke er de fælles referencer hos modehusene tydelige med smukke asymmetriske kjoler og en fantastisk sans for detaljer. Men hvor Loewe er mere sofistikeret luksus, er der plads til ungdommelig leg hos J.W. Anderson. Læderjakker med flæser møder stropløse kjoler, sæsonens ballonærmer og en delfin på maven.

Look
Der er sorbetfarver, blomsterprint, skrigende pink og kaki på silke, lærred og læder.

Keyitem
Vi drømmer om alle taskerne!

LÆS OGSÅ: De 3 mest ikoniske mode-amerikanere

LÆS OGSÅ: Alexander Wang bringer denne 90’er frisure tilbage

LÆS OGSÅ: 31 danske designere, du skal kende


Henter...