Benjamin Hav til DMA
SPONSORERET indhold

11 ting, du (måske) ikke vidste om Benjamin Hav

Han dukkede nærmest op ud af det blå, og på kort tid var han allestedsnærværende. Men hvem er Benjamin Hav?

Af: Sara Kirstine Hald Foto: Henrik R. Petersen
02. maj. 2024 | Livsstil | ALT.dk

Har du været med siden Benal og sunget med på numre som "Uh babe" og "Nu her"? Eller er du hoppet med på Hav-bølgen, efter han blev soloartist, og er derfor bedst kendt for sange som ”Den dejligste boy”, "Spice up your life" og "Cannelloni & Kød"?

Artiklen fortsætter under videoen ...

Uanset hvad kan du blive klogere på den danske rapper med den unikke lyd og stemme lige her.

1) Hans far er digter

Benjamin Hav har ikke sin flair for ord fra fremmede. Hans far, Niels Hav, er nemlig forfatter og digter. Sammen med ham tilbragte Benjamin Hav utallige timer på biblioteket i sin barndom.

Han var desuden ’tvangsindlagt tilskuer til sin fars digtoplæsninger’, skriver Soundvenue.

Læs også:

2) Vandt musikkonkurrence som 12-årig

Da Benjamin Hav var 12 år gammel, afholdte DR P3 en konkurrence i programmet ”Frankies Julespecial”. Her kunne man sende musik ind, og vandt man, fik man hjælp til at producere det, og efterfølgende ville det blive spillet på P3.

Benjamin Hav sendte en raptekst ind og vandt.

3) Startede under navnet ”Benjah” i 2010

Da Benjamin Hav trådte ind på den danske hiphop-scene omkring år 2010, gik han under navnet Benjah og optrådte blandt andet sammen med rapperen Pede B (I eget navn har han bl.a. gæstet Suspekt i Parken sammen med bl.a.Tina Dickow og Lukas Graham).

Hav2.png
Benjamin Hav optræder med Benal. Foto: Klaus Bo Christensen.

5) Den 'dejligste boy' gik solo i 2020

Året er 2020, og Benjamin Hav udgiver pludselig albummet "Spice up your life" i eget navn. Kort tid senere - helt præcist én uge - kommer albummet "Dit syge dyr".

Senere samme år, imens Danmark er præget af lockdowns og folk arbejder hjemme, er han med på P3's coronastøttesang "Tættere end vi tror" sammen med bl.a. Jada og Lukas Graham.

Find sangen via dette link. 

Læs også:

6) Blev hyret af Dronning Margrethe

Benjamin Hav og Familien gav et show til Prins Christians 18-års fødselsdag som en gave fra Dronning Margrethe. På et pressemøde udtalte Dronning Margrethe ifølge lokalavisen.dk følgende:

“Jeg vidste, det ville falde i god jord.”

Efterfølgende vandt Kongehuset prisen for "Årets Klip" til Echoprisen for optagelser fra Benjamin Havs optræden. Se klippet via nedenstående link:

8) Havde journalistdrømme

Inden Benjamin Hav fik musikersucces, forsøgte han at komme ind på både Journalisthøjskolen i Aarhus og Mediehøjskolen i Emdrup, men fik afslag.

7) Han er Youtuber

Der er en del, der er startet på Youtube og derefter har kastet sig over musikken eller skuespillet, men det er de færreste, der er gået den anden vej. Det gjorde Benjamin Hav.

I videoerne er Benjamin Hav vært og besøger bl.a. en erotikmesse, en genbrugsplads og et ældrecenter. Gennemgående for videoerne er, at man både bliver underholdt og klogere af dem, så hvis du en dag sidder og browser, er de værd at tjekke ud. Følg dette link for at finde hans kanal.

Læs også:

9) Han er gift

I 2012 mødte Benjamin Hav sin kone, Mille. Sammen har de to børn, og han er bonusfar til et tredje.

Hav3.png
Benjamin og Mille Hav til premiere på "Fædre og mødre". Foto: Peter Hauerbach.

10) Har haft et hashmisbrug

Benjamin Hav har flere gange omtalt sig selv som ekstremist og fortalt, at han altid går fuldt ud ind i de ting, han kaster sig over – også når det er hash. I ti år havde han således et tæt forhold til netop hash.

Til B.T. har han fortalt, at det i høj grad skyldes hans kone og deres børn, at det ikke gik helt galt for ham.

Benjamin Hav til finale i X Factor. Foto: Henrik R. Petersen. 

11) Han er kendt for sine vilde koncerter

Siden han gik solo, har Benjamin Hav turneret Danmark rundt sammen med sit band ”Familien”, som består af syv musikere på keys, trommer, percussion, guitar, bas foruden to blæksprutter, der både danser, synger kor og spiller saxofon.

“Benjamin Hav gav en vidunderligt bizar koncert – med Topgunn over telefonen og WTF-overraskende blomstermand.” Sådan skrev Soundvenue efter at have set en Benjamin Hav-koncert, som de gav fem ud af seks stjerner.

Benjamin Havs sceneshows og -outfits er ofte designet af this is bdm. This is bdm har bl.a. også arbejdet med The minds of 99 og Dopha.

Har du billet til et Benjamin Hav-show, har du altså masser at se frem til: Rappe replikker, et overdådigt sceneshow, højt energiniveau og masser af lækre rim og rytmer.

blobid1.png
Benjamin Hav og Familien. Foto: Niels Henrik Dam.

Anbefalet til dig