24 timer i Bristol: Dét skal du opleve
SPONSORERET indhold

Tag på efterårssmut til engelsk universitetsby

Der er hygge og bohemestemning i den engelske universitetsby mindre end to timers togkørsel vest for London.

Af: Karin Gråbæk Foto: Karin Gråbæk
28. sep. 2013 | Livsstil | ALT for damerne



10.00 Banksy på museet
En engel med en spand over hovedet af Bristol-kunstneren Banksy står i foyeren på det flotte Bristol Museum & Art Gallery, der er en interessant blanding af moderne kunstudstillinger, naturhistorisk museum og ægyptisk mystik.

Bristol.gov.uk


11.00 Kaffe på den lille
Bristol er en sjov blanding af smukke gamle bygninger, noget moderne rod og god bohemestemning. Fald ind i stemningen med en kop kaffe på den lille intime kaffebar Small Street Espresso.
Smallstreetespresso.co.uk

12.00 Gå på marked
Reproduktioner af Banksy-kunst, cykeludstyr, spraglede kjoler, masser af bøger og kunsthåndværk. Der er både boder ude og inde på det charmerende gamle St. Nicholas Market, som har åbent hver dag undtagen om søndagen.
Stnicholasmarketbristol.co.uk

13.00 Spis på gaden
Bjerge af cous cous, summende blendere og krydrede dufte lokker fra St. Nicholas Markets fede lille glasoverdækkede arkade fyldt med street food, som er både billig og lækker. Vi faldt især for falafel med hummus. Og ikke mindst juicebaren, hvor man også kan booste energiniveauet med rene shots af ingefær, fennikel, aloe vera og andet sundt.


14.00 Se på street art
Muligheden for at stå på gaden og se en ægte Banksy-graffiti er hele turen til Bristol værd, hvis man da er fan af den i dag verdensberømte englænder, som kommer her fra byen. På Park Street skråt over for College Green kan man se billedet af parret og den dinglende mand i vinduet.
Se Banksy ruten på: Visitbristol.co.uk


15.00 Kaffepause i fugleburet
Mottoet "yesterday's clothing, today's coffee, tomorrow's music" siger alt om denne skæve café, der også er genbrugsbutik og lille spillested. Bird Cage har også ifølge lokale byens bedste kaffe.
Birdcagebristol.com

16.00 Et par butikker
På vej til byens mange butikker i The Shopping Quarter kan man passende gå hen ad Nelson Street, hvor mange af husene er dækket af farvestrålende graffiti af nyere kunstnere.


20.00 Spis hos Jamie
På toppen af den stejle gade Park Street lige over for det imponerede universitet med det knejsende tårn har Jamie Oliver åbnet en charmerende udgave af kæden Jamie's Italian.
Jamieoliver.com/italian

24.00 Sov på Brooks Guesthouse
Man får god stil, god beliggenhed (lige midt i markedsstemningen i den gamle bydel) og god shampoo fra The White Company for ganske rimelige penge på Brooks Guesthouse. Morgenmaden er hjemmelavet og klasser over de sædvanlige halvslatne morgenmadsbuffeter.
Brooksguesthousebristol.com

LÆS OGSÅ: Brighton - Sydenglands San Francisco