3 film du skal se med lækre Michael Fassbender
SPONSORERET indhold

3 film du skal se med lækre Michael Fassbender

Med ”12 years a slave” er Michael Fassbender oscarnomineret for første gang, men næppe sidste, og derfor hylder vi hans særlige blend af irsk-tysk karisma. Bagsiden er, at vi kun har plads til at anbefale tre af den 36-årige stjernes fremragende film.

Af: Iben Albinus Sabroe Foto: Archives du 7e Art/HanWay Films
08. mar. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

”Shame”
Steve McQueen, 2011
”Michael Fassbender kan spille golf med hænderne på ryggen,” jokede George Clooney sjofelt, da ”Shame” var nomineret til en Golden Globe. Men spøg til side. McQueens film om sexafhængighed er en stærk, melankolsk fortælling om en succesrig forretningsmands kamp mod dæmoner i et smukt, blåtonet New York.

”Jane Eyre”

Cary Fukunaga, 2011

Når man ser Michael Fassbender som sadistisk plantageejer i ”12 years a slave”, er det svært at få øje på hans romantiske side. Til det behøver man dog blot at se – eller gense – 2011-filmatiseringen af Charlotte Brontëklassikeren med Fassbender som den plagede Mr. Rochester, der længes så inderligt efter sin Jane Eyre. Suk. 

”Fish Tank”
Andrea Arnold, 2009
Med Andrea Arnolds socialrealistiske mesterværk ”Fish Tank” fik branchen øjnene op for Michael Fassbender. Som 15-årige Mias lidt for charmerende nye stedfar viste han en foruroligende, seksuel farlighed, der fik store konsekvenser for den unge pige i filmen, men som off screen førte til et væld af nye filmroller.


LÆS OGSÅ: Kevin Spacey "Jeg bedømmer ikke Underwoods moral"