5 situationer, hvor det er okay at lyve
Særligt i én relation skal du helst undgå det.
"Lyve" er et ord, der klinger umådelig negativt. Det er noget, man forbinder med at være et dårligt menneske. Ikke desto mindre fylder de små løgne faktisk mere, end vi tror.
- I den forstand at høflighed og diplomati rummer elementer af at manipulere med sandheden, tænker jeg, at vi ville have svært ved at omgås hinanden uden at lyve i mindre doser, siger parterapeut Anette Buur Bangsgaard.
LÆS OGSÅ: Utroskab. Hvem siger partneren gerne vil vide det?
Men spørgsmålet om, hvornår eller om det er okay at lyve er komplekst. For nogle usandheder er helt okay – og kan faktisk være positive – mens andre løgne ikke kan undskyldes. Hovedregelen hedder dog, at hvis man finder ud af, at man er blevet løjet for, bliver man ikke glad. Især ikke, hvis løgneren er en person, der står én nært.
Det skyldes, at det opleves som et kæmpe tillidsbrud, når man opdager, at eksempelvis en god ven ikke har talt sandt, mener psykolog Camilla Bechsgaard.
- Men i forhold til ens eget fundament, er det ret forskelligt, hvordan man reagerer på en løgn, for hvis man er vokset op med en tryg tilknytning, der bygger på en formodning om, at alle er gode, så kan det at opleve, at ens kæreste har løjet om noget væsentligt være ret voldsomt, fordi hele ens livssyn er bygget op omkring, at vi selvfølgelig kan stole på hinanden, og at vi ikke behøver være mistænksomme, siger Camilla Bechsgaard.
Derimod vil dem, der er vokset op med en utryg tilknytning i barndommen, være vagtsomme, fordi de ikke en gang har kunnet stole på deres forældre, som har været humørsvingende eller utroværdige. De gør dem forberedte på, at omverdenen også kan svigte.
- Man vil blive ked af det, men det vil også være en bekræftelse af noget, man allerede ved; at man ikke kan stole på sine medmennesker, siger Camilla Bechsgaard.
LÆS OGSÅ: Alexander er en morgenbollefyr: "Jeg kan godt lide at være over stregen"
Men hun er langt fra negativ omkring løgnen som sådan. Faktisk nævner hun 5 situationer, hvor det er helt okay at ty til den, ifølge hende.
1. Ved samvær
F.eks. at sige til en nær ven eller et familiemedlem, at man ikke har tid til at komme til fødselsdag eller lignende, hvor man egentlig i virkeligheden bare ikke har lyst. Der er ikke nogen grund til direkte at fortælle folk, at man ikke orker samværet lige nu, fordi det er konfliktfyldt.
2. Ved utroskab
Hvis man er kommet til at kysse en anden, eventuelt fordi man var meget fuld, og man selv er rigtig ked af det, så synes jeg ikke nødvendigvis, man skal sige det til sin kæreste. Hvis det udvikler sig til en regulær affære, er det noget andet, men lidt småkysseri forekommer altså, så det er dumt at splitte et ellers godt parforhold eller familieliv op af den årsag. Jeg synes tværtimod, at man beskytter sin partner ved at holde nogle ting for sig selv.
LÆS OGSÅ: Sådan tackler du det, hvis du ikke kan døje din venindes kæreste
3. Når du modtager en grim gave
Alt hvad man får tilbudt af andre, såsom gaver og mad, hvor andre gør noget for én i bedste mening, er man nødt til at sige, at man kan lide. Det er et spørgsmål om ren og skær høflighed. For ellers sårer man et andet menneskes følelser unødigt.
4. På arbejdspladsen
Du behøver ikke altid være helt ærlig omkring de små ting, der kan betyde noget for det sociale. Grunden til at du er kommet for sent, eller at du ikke har løst en bestemt opgave, behøver du ikke altid at være åben om. Så længe det ikke er noget, du bliver fanget i at gøre gentagne gange. Det er okay at lyve omkring de små ting, såsom at spilde kaffe på gulvtæppet i møderummet, men det kan være et skråplan at begynde at lyve omkring essensen af dine arbejdsopgaver. Hvis du siger, at du har klaret en opgave nemt, men i virkeligheden har brugt hele weekenden på det, vil det give bagslag for dig selv fremover.
5. Familiebåndet
Indimellem kan det være nødvendigt at lyve over for din familie. Hvis du siger, at det ville være hyggeligt at få dem til kaffe, selvom du ikke har lyst, skåner du jeres forhold for unødvendige konflikter. Der er et højere formål med det; nemlig at skabe en sammenhængskraft i familien. Det kan også være godt indimellem at bløde en begyndende konflikt op ved at ses. Er det helt umuligt, må man sige, at man ikke lige har tid til at ses, så man kan samle energi til måske at tage den svære snak senere.
LÆS OGSÅ: Derfor er det blevet sværere at finde kærligheden
Løgne i parforholdet
Når det gælder parforholdet, er det som hovedregel ikke smart at lyve ifølge Anette Buur Bangsgaard.
- Jeg anbefaler, at man i mindst muligt omfang roder sig ud i noget, hvor det efterfølgende er nødvendigt at lyve. Samtidig er livet langt, og det er urealistisk at tro, at vi kan følges gennem tilværelsen uden at komme i situationer, hvor vi kommer på den forkerte side af grænsen for, hvem vi ønsker at være, og hvordan vi har aftalt at passe på vores parforhold, siger Anette Buur Bangsgaard.
Hun er ikke helt ligeså positiv over for det at lyve om utroskab som Camilla Bechsgaard er. Men hun synes heller ikke, at vi i et parforhold absolut skal vide alt om hinanden altid. Men vi har brug for at vide de vigtige ting, der udgør grundstenene for et sundt forhold:
- Er du glad for at dele dit liv med mig, vil du følges med mig, være der for mig og respektere mit behov for tryghed? Hvis man har været sin partner utro, må man gøre op med sig selv, hvilken betydning man tillægger hændelsen, inden man eventuelt taler med sin partner. Hvis der er tale om et enkeltstående tilfælde, og kærligheden og lysten til at dele livet på de præmisser, man er enedes om, stadig står intakt, er det muligvis væsentligere at holde sig til det overfor sin partner fremfor at bebyrde sin partner med det konkrete sidespring. Men rationalet rummer samtidig risikoen for det selvbedrag, at det at lyve for sin partner er et udtryk for hensyntagen og omsorg, når det måske i virkeligheden er en retfærdiggørelse af et svigt, siger Anette Buur Bangsgaard.
Et parforhold gennemsyret af løgne er en selvmodsigelse ifølge Anette Buur Bangsgaard, fordi det er i modstrid med parforholdets grundlæggende pointe.
- Potentielt er parforholdet voksenlivets mest intime sted. Et sted hvor vi har mulighed for at komme tæt på, give og modtage værdi af hinanden, kunne regne med hinanden og blive holdt af, som dem vi er. I et parforhold baseret på løgn spilder vi på en destruktiv måde hinandens tid, som et udtryk for manglende respekt for os selv og hinanden, siger Anette Buur Bangsgaard.
Hvornår er det så overordnet okay at lyve?
- Når man gør det for at skåne andres følelser og bruger det som et socialt bindemiddel. Man skal dog være opmærksom på, at man ikke lyver for at reducere sin egen angst for en konfrontation. For så bliver det en glidebane, hvor løgnen bliver et middel for ens konfliktskyhed, siger Camilla Bechsgaard.
- Hvis løgnene handler om omsorg og opbyggelighed hos den anden, synes jeg det er okay at lyve, siger Anette Buur Bangsgaard.
Hvis du er typen, der lyver meget, er det ifølge Camilla Bechsgaard tegn på, at du er meget usikker på dig selv og lider af en form for social angst eller fobi, som kan få dig til at lyve ubevidst i visse sammenhænge for at beskytte dig selv.
- At lyve kan være en måde at afværge social kritik på. Hvis man hviler i sig selv, og ikke tager det så tungt, hvis man f.eks. har sovet over sig og kommer for sent på arbejde, så vil man ikke have det så svært ved at sige sandheden, siger Camilla Bechsgaard.
Men løgnene er okay – hvis du lyver af de rigtige grunde.
- Hvis alle altid er ærlige omkring alt, synes jeg, at samfundet vil blive meget firkantet og ufølsomt. Meget af vores sociale samvær med andre er betinget af, at man siger ting, der mere er for at sikre et flow, end det er for at sige noget, der er sandt. F.eks. ødelægger det stemningen at sige, "det var da en klam kage, du har bagt" eller "du ser da godt nok tyk ud i den kjole", siger Camilla Bechsgaard.
LÆS OGSÅ: "Er jeg til kvinder eller mænd?"
LÆS OGSÅ: "Jeg kan ikke prale af en numse som Kardashians. Er jeg så ikke en rigtig kvinde ller hvad?"