Vi er tilhængere af søstersolidaritet her på bladet, ingen tvivl om det. Derfor er vi en smule flove over at indrømme, at vi også en sjælden gang i mellem fanger os selv i at dømme andre kvinder – helt uforbeholdent, ufint og uretfærdigt. Derfor sætter vi nu i en artikel på ALTfordamerne.dk fokus på, hvad det er, vi kvinder dømmer hinanden på, og hvorfor vi gør det.
Vi vil gerne have jer, vores læsere, til at fortælle, hvad I dømmer andre kvinder på. Er det veninden, fordi hun bliver ved med at gå tilbage til den samme ekskæreste? Måske kollegaen, der har lidt for høje hæle på? Eller den fremmede kvinde i supermarkedskøen, der bestikker sit grædende barn med slik midt i ulvetimen?
Hvad dømmer du andre kvinder på? Send et svar på et par linier, dit navn og din alder til vores journalist Tilde Mariann Andersen på tilde@altfordamerne.dk. Dit svar vil måske blive brugt i artiklen.
Vi skal bruge dit svar seneste torsdag 26. marts.