chef
SPONSORERET indhold

Min chef kalder mig ’gamle’ – skal jeg sige noget til det?

Du har fået ny chef, som du egentlig godt kan lide, men noget går dig på: Han giver medarbejderne kælenavne, og du bryder dig mildest talt ikke om dit. Hvad gør du? Få svaret i denne uges arbejdslivs-dilemma.

Af: Heidi Lisette Bille og HK/Privat Foto: Getty Images
28. aug. 2019 | Livsstil | ALT.dk

Ugens dilemma er bragt i samarbejde med HK/Privat, som har leveret både dilemma og svar. Læs mere på deres hjemmeside her.

Du arbejder i et rigtig godt team i en virksomhed, som du er glad for at være en del af, og efter en række omstruktureringer og en længere strategiproces, så har fået en ny chef. Du kan egentlig godt li’ ham og sætter pris på den professionelle relation, som I har. Men der er en enkelt ting, der alligevel nager dig lidt: Han bruger kælenavne i stedet for at sige folks navne.

I starten lagde du ikke så meget i det, og det virkede som noget, han især havde med dine yngre kolleger, hvor han kunne finde på at kalde dem ’mester’ eller ’makker’. Men nu er han begyndt at kalde dig for ’gamle’. Hans tone er venlig, men du bryder dig ærligt talt slet ikke om det. Det kan godt være, at du har fået et par grå stænk i håret, men du føler dig bestemt ikke gammel, og du er faktisk lidt nervøs for, om det kan ende med at blive sådan, man ser på dig som medarbejder – sådan lidt som ’hende den gamle’. Problemet er, at du ikke fik sagt klart fra de første gange, og nu er der nogle af kollegerne, der også er begyndt at bruge kælenavnet. Så hvordan får du det stoppet igen?

Ekspert Heidi Lisette Billes 3 gode råd til at håndtere dilemmaet:

Det er et svært dilemma, for den enkelte person kan jo sagtens sætte pris på et kælenavn og se det som en ekstra venlighed eller særlig intimitet mellem gode kolleger. Samtidig kan man være bange for at skade en god relation ved at afvise denne intimitet. Men det er altså langt mere professionelt bare at holde sig til folks navne, og det burde helt klart være normen på en arbejdsplads – og særligt mellem leder og medarbejder.

Derfor er mine tre råd til dig, der står i dette dilemma:

1) Sig fra tidligt (men husk, at det ADLRIG er for sent at sige fra)

Vi danskere kan godt blive meget pæne, og vi vil strække os langt for at bevare den gode stemning. Det ser vi både i helt grelle tilfælde, hvor der bliver brugt grænseoverskridende eller ligefrem krænkende sprog mod os, men vi ser det faktisk også i mere ’uskyldige’ situationer. Lader man for meget tid gå, kan det nemlig godt virke lidt ekstra svært at indrømme, at man ikke bryder sig om det – for så indrømmer man jo samtidig, at man ikke har turde sige noget tidligere. Italesæt det eventuelt, når du siger fra: ’Jeg ved godt, at jeg ikke lige har fået sagt noget, men når du siger sådan og sådan…”

2) Tag den i så lille en gruppe som muligt og gerne på tomandshånd

I dette dilemma er det chefen, der bruger kælenavne, men det kan lige så vel være en kollega eller kunde. Hvis du har mulighed for det i situationen, så tag den med vedkommende med det samme og forklar helt roligt, at du ikke er til kælenavne. Hvis dette ikke er muligt, fordi det fx sker i en større forsamling eller ved et møde, så tag den umiddelbart efter.

3) Bliv på egen banehalvdel – brug jeg-sprog

Når du siger fra, så er det vigtigt, at du holder dig konkret til emnet for det, som du siger fra overfor. Det handler om kælenavnet og ikke om, hvilke hypotetiske ting, der kunne lægge bag det. Derfor er det godt at holde sig på sin egen bane, holde sig til sagen og tale om ens egen oplevelse i jeg-sprog. - Start fx sætningen med: ”Jeg oplever, at…” Med jeg-sprog taler du nemlig for dig selv. Derfor tydeliggør du, at der netop er tale om din oplevelse af situationen - altså at det ikke nødvendigvis er ”sandheden”, og at den anden godt kan have en anden oplevelse.

Heidi Lisette Bille er arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat

Du kan finde flere tips og gode råd til dit arbejdsliv på www.hk.dk/privat

Anbefalet til dig