Opråb fra en 16-årig: Kald mig bare for en prinsesse, mor!
Kan det virkelig passe, at vi ikke længere bør kalde vores skønne døtre for prinsesser? Ifølge Michael Robak får pigerne høje forventninger til dem selv og omverdenen, hvis de bliver kaldt for prinsesser som små. Men er det virkelig en dårlig ting? Det mener jeg ikke.
Da jeg for første gang læste Michael Robaks klumme, ”Stop nu med at kalde jeres døtre for »prinsesser« ”, var jeg enig med ham. For hvorfor skal vi bestemme, hvad vores børn er og ikke er? Vi skal lære dem, at de kan være lige præcis, hvad de har lyst til. At der er ingen grænser for, hvad de kan opnå, hvis de kæmper for det.
Men hvem siger, at prinsesser ikke kan komme langt i livet?
Prinsesserne er fantastiske rollemodeller
Det er tydeligvis meget lang tid siden, at Robak selv har set en Disney-film. De nyere børnefilm er nemlig fyldt med stærke, selvstændige og målrettede P-R-I-N-S-E-S-S-E-R. Hvad med de to skønne prinsesser fra Disneyfilmen Frost, der ikke bliver reddet af nogen helt, men af hindanden? Belle fra Skønheden og Udyret er ikke kun den klogeste pige i landsbyen og den eneste kvinde, der kan læse, men det er også hende, der ender med at redde prinsen til sidst i filmen. Ja, hun er en smuk prinsesse, men det stoppede hende ikke fra at opnå det, hun ville. Og hvad med kronprinsesse Mary, der er ude i verden og gøre en forskel? Hende prinsessen, der står i spidsen for afviklingen af verdens største kvindekonference. Hende, som har en universitetsgrad i jura og handel.
Hvis Robak stadig går og tror, at prinsesser er ”tynde, sarte og skabagtige”, så tager han fejl.
Selvtillid er jo en god ting
Kald bare jeres børn for prinsesser. Sørg for at de tror på dem selv. Sørg for at de har det godt med den, de er. Hvad hvis lille Caroline nogle år senere finder ud af, at hun føler sig mere som en prins? Eller at hun hellere vil giftes med en prinsesse? Ja, så er det bare i orden! Så længe at hun er glad og føler sig godt tilpas. Når de bliver gamle nok så lad dem dele deres succeser, og det, de er stolte over, på nettet. Det er sundt for selvværdet. Lær dem at sige fra, og at de ikke skal lade sig påvirke af de mennesker, der tror, at de har ret til at dømme andres valg og beslutninger. Lad dem drømme stort.
Det er jo ligemeget, hvad vi kalder dem
Jeg kan faktisk ikke huske, hvad mine forældre kaldte mig som barn. Prinsesse? Det gjorde de måske og måske ikke, men uanset hvad har det ikke påvirket mine drømme eller forventninger til, hvordan jeg skal behandles. Jeg kræver ikke at blive behandlet som en prinsesse, men som et menneske. Og hvis din datter beslutter sig for, at hun vil være brandmand eller CEO hos Novo Nordisk, så lad hende kæmpe for det. Lad hende øve sig, tage ansvar og arbejde så hårdt hun kan.
Og hvis hun ønsker det, så skal hun da have lov til at gøre det med knaldrød læbestift og lækkert hår.
Så sørg for at jeres børn forlader hjemmet flasket op på prinsessesnak. Den gode slags. Så de ved, at de kan, hvad de vil. Lad dem ikke tro at karrieren og det gode udseende er to ting, der umuligt kan kombineres. Lær dem at gode ting tager tid og hårdt arbejde. Og lad os så gøre den næste generation af kvinder til de stærkeste, mest ansvarsfulde, tolerante, uafhængige og magtfulde kvinder nogensinde.
