Jeg gik fra min mand, men nu vil min elsker ikke have mig

Spørgsmål om tøvende elsker

Jeg var i en del år i et delvist voldeligt ægteskab, som jeg afsluttede for et års tid siden. 

Det, der især fik mig ud af forholdet var, at jeg havde mødt en anden mand.

En mand, der på trods af, at han selv levede i et forhold, aldrig lagde skjul på, at det var mig, han ville. Til min frustration blev han dog ved med at holde fast i sin kæreste, selvom han forsikrede mig om, at forholdet var dødt. Han begrundede sit manglende brud med, at han hadede at såre andre.

Da jeg så selv endelig gik fra min mand, reagerede min kæreste ret ligegyldigt. Det på trods af, at han vidste, hvad min mand havde udsat mig for. På det tidspunkt havde vi kendt hinanden i knapt et halvt år. Det tog ham yderlige to måneder, før han endelig selv gik fra sin kæreste, og selvom han flere gange havde forsikret mig om, at det nu skulle være os, så ændrede han pludselig adfærd. Han havde brug for at være single i et stykke tid. Han synes ikke, at vi havde datet længe nok til at indgå et egentlig forhold.

Ingen ved fortsat, at jeg er hans kæreste, for han vil ikke introducere mig for hverken familie eller børn. Det er som om, at han under affæren behandlede mig bedre, end han gør det nu. Han er helt stoppet med at være opsøgende og romantisk, og vi ses sjældnere. Det sårer mig dybt, så hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til at sætte sig selv først

Jeg tror, at din kæreste er typen, der fandt jeres forhold pirrende og interessant, dengang I dyrkerede en affære og begge havde partnere derhjemme. For hvorfor skulle han ellers reagere mildt skuffet, da du gik fra din mand i stedet for at blive begejstret? Og hvorfor skulle han trække følehornene til sig og efterlyse alenetid, når I nu endelig er fri af jeres forhold og har al den tid i verden til at være sammen?

Som sagt, nok fordi, at al det pirrende og let forbudte nu er erstattet af en almindelig hverdag og virkelighed, som tilsyneladende interesserer ham knap så meget.

Og det skal du måske i virkeligheden være glad for. For hvor meget fremtid er der egentlig i en mand, der trives bedst, når han lever et dobbeltliv med en anden kvinde? For det var jo det, han gjorde, da I havde en affære samtidig med, at han fortsat delte sit liv med en anden kvinde. Den slags mennesker er som regel ikke værd at samle på, for de har det med at gentage mønstret senere hen.

At du selv gjorde det samme ved at indlede en affære med ham, kan man med lidt god vilje undskylde med, at du levede i et voldeligt forhold, som du forståeligt nok gerne ville ud af. Det er du så heldigvis kommet nu, så hvorfor ødelægge den gunstige situation ved at udskifte den ene nitte med en anden? For som sagt, jeg ser ingen særlig lovende fremtid med din kæreste, i hvert fald ikke, som han gebærder sig nu.

Så koncentrer dig i stedet om at få en tilværelse op at stå for dig selv. En tilværelse, du selv skaber og værner om, uden at du absolut er afhængig af en mand for at det bliver en god en af slagsen.