Mine børn vil slå hånden af mig på grund af min kæreste

Spørgsmål om børns manglende accept af kæreste

For tre år siden blev jeg stormende forelsket i en fantastisk mand. Vi har begge voksne børn, og er midt 50’erne.

Det var dyb, dyb kærlighed fra første øjeblik. Vi købte hus sammen efter tre måneder og gift efter et halvt år.

Undervejs voksede der sig desværre en narcissistisk side frem hos min kæreste. Han fik voldsomme vredesudbrud, han kritiserede mig og begyndte at bryde mig psykisk ned. Jeg kunne godt se, at det handlede om et mindreværd hos ham. Efter et år, fik jeg nok og forlangte, at han fik hjælp. Det nægtede han, da han mente, at det var mig, den var gal med. Jeg gav op, huset blev solgt, og vi blev skilt.

Så startede helvede. Han svinede mig til, forfulgte mig og blev så truende, at jeg måtte have hjælp fra politiet. Det hele kulminerede med, at jeg måtte gå under jorden og blokere ham på alle sociale platforme. Efter de to måneder, så vi så hinanden igen, og her mødte jeg en knust og ulykkelig mand. Vi begyndte at ses igen, vi hjalp og støttede hinanden, han kom til psykolog, og ja, forelskelsen blomstrede op, det gør den fortsat på niende måned.

Problemet er, at ingen i min familie vil have noget med ham at gøre nu. Det gælder mine børn og resten af min familie. Især mine børn står stejlt og siger, at de slår hånden af mig, hvis jeg fortsat ses med ham. Selv når min kæreste har skrevet ud til min familie, er der ingen, der svarer, ja, mine børn vil end ikke læse hans beskeder. De kender ham ikke, som jeg gør, og ved ikke, hvor elskelig han er blevet. Han er manden i mit liv, og vi vil blive gamle sammen. Så hvad gør vi?

Vibeke Dorph råder til at give det tid

Et narcissistisk forstyrret menneske, holder sjældent op med at være det fra den ene dag til den anden. De kan ofte kortvarigt ændre adfærd, især da, hvis de befinder sig i strid modvind, men når tingene falder til ro, så blomstrer deres uheldige karaktertræk gerne op igen.

Jeg tænker, at det er det, din familie går og frygter vil ske, og indrømmet, jeg deler deres frygt. For den mand, du beskriver i første del af din mail, fremstår skræmmende og med klare psykopatiske træk, alt imens den mand, du beskriver i den anden, fremstår så idealiseret, at også jeg får mine bange tanker. Samtidig virker du selv forblændet af ham, og beklager, det gør ikke min bekymring mindre. For grundlæggende personlighedstræk forandrer sig sjældent hos mennesker, slet ikke hos narcissister, for hvem den manglende selvindsigt er en del af deres sygdomsbillede.

Under alle omstændigheder har du og din kærestes forhold været ude i så voldsom en turbulens, at du både har måtte gøre brug af politiets hjælp og gå under jorden. Alt det har din familie været vidne til, og du kan derfor ikke forvente, at de fra den ene dag til den næste skal vende på en tallerken.

Derfor synes jeg også, at du skal droppe dine forsøg på at tvinge dine børn til at acceptere din kæreste, for det kommer de nok ikke til foreløbigt, deres skepsis vidner egentlig kun om, at de er i stand til at træffe sunde valg for dem selv.

Insisterer du på at blive i dit forhold, så lad i stedet tiden gå og se ad den vej, om din kæreste vitterligt har skiftet karakter. Har han det, så er det jo dejligt, og så skal din familie nok falde til ro og tilgive. Har han det ikke, så vil du sikkert blive glad for, at din familie holdt hovedet koldt, når nu du ikke selv var i stand til det, og at de derfor står klar til at hjælpe dig.