Dansk par ejer: Luksushotel i Toscana

Den store jernlåge glider i bag os, og køreturen op ad alléen med de slanke cypresser er som balsam for sjælen – og maven efter en hårnåle-kringlet køretur.

Forude venter et gemmested kåret som et af verdens bedste af bl.a. rejsemagasinet Conde Nast Traveller. Her mellem Toscanas solmættede og bløde bakker føles et par dage som flere ugers genopladning. Selv hvis man ankommer som et storbystresset par belæsset med baby og skolebarn, diverse smartphones og iPads og absolut ingen erindring om, hvordan det føles at sove igennem en hel nat.

Pludselig er hverdag et underligt fjernt koncept, og mobilen får lov til at løbe tør for strøm på værelset. Den slags passer ligesom ikke ind i dette smukke hideaway, hvor fjernsynet også er gemt bag antikke skabslåger. Borgo Santo Pietro favner alt det bedste fra Italien og mikser det med dansk stearinlyshygge. Det er femstjernet luksus på den fede måde!

Men måske vi lige skulle bakke lidt tilbage ad grusvejen og korrigere.

For jo man kan godt være stresset her. I hvert fald, hvis man hedder Jeanette og Claus Thottrup. De danske ejere af det prisbelønnede hotel har været oppe i det røde stressfelt mange gange, siden de fik den lettere vanvittige idé at købe en ruin på den gamle pilgrimsrute i Toscana.

Og her forud for åbningen i år – deres femte sæson – mindes Jeanette, hvad de er gået igennem i de syv år, det tog, inden de kunne tage imod de første gæster i 2008.

Lige fra fund af en bombe fra Anden Verdenskrig til italienske arbejdere, der gik hjem i regnvejr og først kom tilbage tre uger senere. Alt sammen tilsat sløve myndigheder og deres egen kompromisløse, høje overlægger.

Som Claus Thottrup udtrykker det:
– Hvis jeg har tegnet en væg et bestemt sted, kan det være umuligt at få den godkendt af de italienske myndigheder, men det er trods alt nemmere end at få den godkendt af min kone.

Årets udfordring var en omfattende udvidelse af swimmingpoolen og det enorme haveanlæg og involverede anlæg af to søer i et helt nyt parkområde, en krukket havearkitekt, der smuttede midt i det hele, og en ny, som måtte flyves ind i sidste øjeblik.

– Og så blev vi også lige ramt af en snestorm, der lukkede alt i tre uger. I Italien i februar! Vi måtte også selv ud og plante for at nå det hele. Jeg har ikke noget imod, at der er liv og aktiviteter i haverne, for der skal jo løbende klippes græs og dyrkes grøntsager. Det er en del af charmen. Men gravkøer duer ikke, når folk tjekker ind på et luksushotel, siger Jeanette.


Forelsket
Historien om, hvordan de blev hotelejere, begyndte med en spontan handling, da de købte Borgo for snart 10 år siden. På det tidspunkt boede de i London, hvor Claus stadig driver sit byggefirma fra.

Parret mødtes i Svendborg på Fyn i 1998, men det varede ikke længe, før Claus fik lokket Jeanette med til London. I begyndelsen drev hun sit eget designfirma, men da hun fik nok af konstante rejser, slog de talenterne sammen. Jeanette kom til at stå for indretningen af Claus' huse og lejligheder.

– Vi ejede allerede et feriehus i Norditalien, som var for småt til at rumme drømmen om en dag at bo i Italien på fuld tid. Så vi ledte efter et større på ca. 400 kvadratmeter, som vi på et tidspunkt kunne bo i. Da vi så den historiske ruin Borgo, faldt vi pladask for den. Claus er ekspert i at se et slot i en skraldespand, fortæller Jeanette.

De blev enige om, at sådan et hus kunne de da sagtens sætte i stand. Der var bare lige den detalje, at huset var 2000 kvadratmeter med fem hektarer jord.

– Jeg tog derned den første vinter for at få styr på haven. Men efter syv måneder fik jeg kuller. Jeg stod i mudder til knæene og ringede hjem til Claus og sagde, at jeg simpelthen ikke ville kunne bo her og gå og kommunikere med får hver dag. Jeg foreslog, at vi lavede et hotel i stedet for, fortæller hun.

Læs resten af interviewet på næste side...

Vilde planer
Og Claus svarede JA.

– Jeg har aldrig drømt om at blive hotelejer. Muligheden opstod kun, fordi Jeanette ringede hjem den dag.

– Jeg har tidligere renoveret store, engelske landsteder, og vi blev hurtigt enige om, at vi ville skabe et hotel, der minder lidt om det gamle engelske system, hvor du inviterer vennerne på landet, har en kok ansat, og hvor der bliver hygget om gæsterne – man spiller tennis og går ture. Borgo egnede sig ikke til et privat hjem, men det er perfekt til et hotel med hjemlig atmosfære, siger han.

De pendlede frem og tilbage, mens hotellet blev sat i stand og flyttede først til Italien efter den første sæson.

– Vi elsker London, men samtidig ville vi gerne give vores søn en opvækst med andet end storby, fortæller Claus.

– Tidligere snakkede vi altid om, at når vi en dag blev rige eller fik rigtig meget tid eller rigtig meget whatever, kunne det være, at vi kunne flytte herned. Den slags drømme kan man jo blive ved med at udskyde. Men da Vincent var ved at nærme sig skolealderen, passede det lige ind, fortæller Jeanette.

I begyndelsen blev de mødt med den klassiske skepsis: "Jamen, I har jo ingen erfaring med at drive hotel."

– Nej, men vi havde en masse erfaring i at være gæster, lyder det tørt fra Claus.

Parret rejser meget og omgås det internationale jetset. Så de ved, hvad de rige vil have.

–I dag skal luksus være diskret og ikke flashy. De rejsende, som går efter individuelle oplevelser, vil vide, hvor alt kommer fra. Vi dyrker vores egne økologiske grøntsager, har ansat en italiensk kok og producerer selv vores honning. Vi skal hele tiden finde på noget nyt og har nu lavet en kokkeskole, hvor gæster selv kan være med til at lave deres mad. Men vi har da også spa, siger Jeanette.

Haver er et kæmpe hit lige nu. Og på Borgo er der både oliven- og citronhaver, og gæsterne kan gå ture i den vilde natur og på opdagelse i en medicinsk urtehave, smage på tomater i alle faconer eller slænge sig i en hængekøje i en lille have

– Jeanette får nogle vilde idéer, fordi hun har sine trend-antenner ude hele tiden. Og så har hun en mand, som siger ja for husfredens skyld. Men også fordi han selv tror på det. Alle, der så os købe antikviteter for millioner i Paris og anlægge haver for en formue, mener, at vi er bindegale. Og det er vi helt sikkert også. Der skal en vis portion sindssyge til for at gå i gang med det her.


Feriedrømme
Ved den smukke pool, der glider i et med horisonten, møder vi læger fra Manhattan og bankfolk fra Australien. Folk, der er vant til at google: "Femstjernede hoteller i Toscana", når de skal på ferie.

– Vi har boet mange lækre steder. Men jeg har aldrig set noget så gennemført og lækkert. Jeg aner ikke, hvordan de får det til at løbe rundt, siger Peter fra Australien.

Sammen med sin familie bor han i et af "have-husene" lidt væk fra den oprindelige bygning. Fire nye værelser er da også blevet indviet i år for at få lidt mere økonomisk sammenhæng ind i drømmen.

Parret har ambitioner om at udvide yderligere uden at spolere følelsen af, at gæsterne er på besøg i et privat hjem, hvor de på intet tidspunkt skal skrive under på en regning.

– Her kan du få, hvad du vil have, hvor du vil have det. Det er vores motto, siger Jeanette.

Et ophold her er lidt som at følge i fodsporene på deres drømme. For man kan ikke lade være med at blive inspireret af passionen, når man tjekke ind på et hotel, hvor Jeanette har håndplukket hver eneste kurvestol i haven og selvfølgelig fundet en antik vugge til babyen, så stilen ikke bliver spoleret. Tanken om at flytte sydpå kildrer fristende

– Hvis du vidste hvor mange gæster, der siger til mig: "I lever vores drøm. Måske skulle man gøre som jer og komme herned, åbne et hotel og leve et mere afslappet liv i solen." Men de skulle bare vide, griner Jeanette, der hvert år før åbningen bliver stress-ryger.

At drive og bygge et hotel på et øde sted i Toscana har også – ud over en god startkapital – krævet masser af tålmodighed, fandenivoldskhed, stædighed, passion og en lyst til at tage nætterne i brug, når arbejdsmængden kræver det.

– Vi har joket med at lave et skilt, hvor der stod: "Til salg for en euro", fortæller de i munden på hinanden.

Men en stribe priser, kendte gæster, der bor på hotellet for at gemme sig fra pressen, brudepar, som har sparet op til opholdet, og sågar en forfatter, der har skrevet en bog med Borgo som ramme, har bekræftet dem i, at det er det hele værd.

I dag bor parret i Firenze, hvor Jeanette nyder at have tid til at gå til svømning med sønnen efter skole og bo i et land, hvor solen skinner lidt mere, og alting smager af lidt mere.

– Man skal vide, at det er benhårdt arbejde at drive et hotel. Men det er også sjovt, fastslår hun.

Fra Claus lyder det med et sarkastisk smil.
– Er det?

At de begge nyder at føre vilde idéer ud i livet, er der ingen tvivl om, og det er ikke et usandsynligt scenario, at de selv rejser på ferie i Marrakech og bliver så inspireret af nogle andre kompromisløse hotelejere, at de finder på at åbne endnu et hotel dér.