Festens bagmænd: Dét tænker DJ'en, når du vil høre Beyonce

Hvordan er fest blevet en levevej for dig?
"Jeg begyndte allerede at gå i byen som 14-årig, dengang man sagde til sine forældre, at man bare skulle sove hos en veninde. Jeg endte på en klub i Grønnegade, der hed Kat. Her stod jeg i køen, gemte min tandbøjle og forsøgte at ligne en på 18. Og kom ind. Det var en technoklub, og det var første gang, jeg stiftede bekendtskab med den slags musik. Ligesom det også var første gang, jeg så en dj i aktion. Jeg stod der helt ædru og tænkte: "Dét der, det vil jeg!" Der var en energiudveksling mellem dj-pulten og dansegulvet, som var enormt kraftfuld. Senere begyndte jeg på Det Frie Gymnasium, hvor jeg prøvede at dj'e første gang til fester og fredagsbarer og fik en fornemmelse af, hvordan man gjorde. Jeg nørdede ret meget omkring det, samlede på plader og lærte en masse om elektronisk musik. Jeg har altid været til sexet techno og deep house. Som en del af Fagget Fairys kom jeg fra 2009 for alvor ud at turnere både i Danmark og resten af verden, og som dj spiller jeg i dag bl.a. på Culture Box og Balthazar Champagne Bar i København. Jeg føler mig så privilegeret over at arbejde med det, jeg elsker, og håber vitterlig, at jeg vil være dj, til jeg dør."

Hvad er de essentielle ingredienser i en succesfuld fest?
"Det, der karakteriserer en god fest, er god energi. Det handler ikke om fyrværkeri eller andre fancy pancy effekter. Det kræver en dj, som er god til at læse sit publikum, og som kan 'massere' folk med musikken på de rigtige tidspunkter, så de kommer op i tempo, hvis energien begynder at dale. Er der noget, der dræber festen, så er det en sur dj. Derfor siger jeg også nej til jobs, som ikke gør mig glad. Af samme grund har jeg et supplerende arbejde som tjener på café Dyrehaven, så jeg ikke behøver det.

Nogle dj's kan godt lide at spille efter planlagte sætlister. Det gør jeg ikke. Jeg har en hel palet af ting med, en masse forskellige stemninger. Og så aflæser jeg rummet for at se, hvad der passer. Jeg elsker at være den, der starter en fest og varmer rummet op. Det handler om at starte nedefra og op og fokusere på pigerne først. Så man spiller noget musik til hofterne til at starte med. Mænd reagerer på høje frekvenser, mens kvinder reagerer på lave. Derfor spiller jeg lidt dybere toner i starten, så pigerne kan komme ud på dansegulvet. Og når så fyrene endelig har drukket sig mod til, SÅ kan man få gang i en fest, haha. Med årene er jeg blevet meget mere selvsikker, for jeg ved, at jeg kan redde en situation. Men førhen kunne jeg godt stå og tænke: "Fuck, de har alle sammen forladt dansegulvet, hvad gør jeg?""

Er det en plage, når folk kommer op og ønsker sange?
"Det er så megabelastende! I mange år blev jeg rigtig irriteret, når det skete, og fik en dårlig energi. Men i dag griber jeg det an på en anden måde. Det er typisk piger, der kommer op og beder om et nummer, så jeg siger til dem: "Hør her, jeg er også vild med Beyonce. Og især det nummer. Men skal vi ikke blive enige om, at vi hører det, når vi kommer hjem, og for nu tager den musik ind, der bliver spillet, og danser til den? Du ser vildt godt ud i øvrigt!" Dét plejer at fungere. Dræb folk med et kompliment. Når jeg fx spiller på Culture Box, har folk så meget respekt for musikken og dj'ens arbejde, at de ikke kunne finde på at bede om anden musik. Men man oplever det på nærmest alle andre klubber efterhånden."

Hvordan har festscenen i København ændret sig igennem årene?
"Der er sket noget med den måde, folk hører musik i byen på. Dengang jeg startede med at gå ud, var download af musik på internettet ikke lige så udbredt, og man gik ikke ud for at høre den musik, man hørte derhjemme. Man ville høre, hvad dj'en havde fundet på, og blive overrasket. De yngre generationer går i byen for at høre den musik, der bliver spillet i radioen. Og det dræber festen lidt. Især hvis man som mig ikke spiller kommerciel musik. Derfor nyder jeg også at spille andre steder end København, som fx i udlandet eller som den anden weekend, hvor jeg spillede på Slagteriet i Odense. Hold kæft, de var klar på at feste! Det var så fedt.

I Sverige sker der virkelig også noget på festscenen. Fordi de svenske klubber lukker ved totiden, har svenskerne en slags 'sort' klubkultur, hvor man fester videre på hemmelige steder. Det kan være et sted ude i skoven eller i et parkeringshus. Jeg har nydt af hele mit hjerte at spille derovre. Svenskerne er så gode til at skabe et rum, hvor alle kan mødes. I København har vi det hele, så folk behøver ikke på samme måde gøre noget for at skabe deres egen fest. Når det så er sagt, er der nogle seje unge piger og drenge, som er begyndt at lave fester rundt omkring, fx raves i nedlagte siloer. I løbet af sommeren 2014 er der kommet et par nye initiativer, der går andre veje, og det er fedt. Men det, der inspirerer mig mest, er de klubkoncepter, der rejser rundt i byen. Fx Søndagsvenner om sommeren, som er blevet en stor succes. Det er en masse unge, der mødes om kærligheden til musikken. Man kan mærke, at det hverken handler om penge eller om at være 'smart'. Det handler om musikken og fællesskabet.

Jeg synes, at vi mangler at skabe vores egen identitet på klubberne i Danmark. Det hele skal være sort højglans og ligne noget fra New York eller Berlin. Men hvad med, at det bare lignede Danmark i stedet? Jeg er dog ikke nervøs for klubkulturen i København. Lige nu er vi i en ret kommerciel fase, men det skal nok vende. Det er festscenens cyklus. I en lille by som København fylder en tendens bare ret meget."

Hvad er dit eget bedste festminde?
"Første gang jeg blev booket til at spille i Malmø. Jeg var blevet kontaktet af en af fyrene bag festkonceptet Spazio Social Club, som skrev den sødeste besked til mig på Facebook og forklarede, hvad deres koncept gik ud på, og at de rigtig gerne ville have mig til at komme og spille. Jeg blev booket til at spille ude i en skov fra kl. fem til kl. otte. Et rigtigt solopgangsprojekt. Kl. to blev jeg hentet på Malmø Station, og jeg anede ikke, hvor vi skulle hen, da vi kørte ud af byen og parkerede i nærheden af en IKEA. Derefter gik vi igennem et skovområde, hvor der var bælgravende mørkt, i et kvarters tid. Langsomt begyndte man at kunne høre en bas, og så stod jeg pludselig foran en dal med over 1.000 mennesker, der festede. Der var kulørte lamper overalt, folk var malet i ansigterne, og det var som at træde ind i et fortryllet elverland. Der var unge såvel som ældre, og der var en genial samhørighed på dansegulvet. Jeg har aldrig spillet bedre end den nat. Det var en magisk oplevelse. Siden er jeg blevet inviteret tilbage for at spille for Spazio Social Club flere gange. Der sker noget godt i Sverige. Jeg synes, vi skal samle nogle busser og tage derover alle sammen og feste med!"

Hvilken sang får dig altid i feststemning?
"Jonsson/Alter med nummeret Tuffa Sig. Det er et sexet og dybt elektronisk nummer, som får mig i den helt rette stemning til at gå ud og spille. Hele deres album 2 fra 2013 har været en stor inspirationskilde og motivation for mig som dj."