Nøddebrød
SPONSORERET indhold

Dittes madblog: Lav lækre og sunde nøddebrød

Af: Ditte Ingemann
15. nov. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

Dette lækre stenalderbrød er blevet utrolig populært, fordi det ikke indeholder hvedemel eller gluten, men derimod fyldt med sunde nødder og kerner. Brødet tager kun meget få minutter at røre sammen, og holder sig godt i flere dage. Brødet er utrolig rigt, både i forhold til energi, men også i indkøb, så nyd det i små mængder. Det smager dejligt alene eller sammen med lidt godt ost.

100 g hasselnødder
100 g mandelmel
100 g hørfrø
1 spsk chiafrø
100 g solsikkekerner
50 g græskarkerner
50 g sesamfrø
6 æg
½ dl neutral olie
1 tsk salt

Hak hasselnødderne groft og bland dem sammen med de øvrige ingredienser. Rør det hele godt sammen – det er nok bare at bruge en ske til at røre dejen sammen.

Fordel dejen i en rugbrødsform, beklædt med bagepapir. Bag brødet ved 180 grader, varrmluft, i ca. 1 time. Lad brødet køl helt af inden du skærer af det. Brødet holder sig friskt og lækkert i ca. 3 dage.