Billede 1 - 'En superunderholdende og velskrevet roman om mediernes ublu jagt efter saftige historier'

Umberto Eco gør det igen!

Brug sensommeren i selskab med boganmeldernes tre favoritter.

Fuldendt mediesatire

"Nr. 0" Af Umberto Eco

Rosinante & co., 224 sider, 299,95 kr.

Billede 3 - Umberto Eco gør det igen!

Milano 1992. Colonna, en falleret akademiker, bliver af en driftig mediemogul ansat som redaktionssekretær på en ny avis. Avisen har til formål at afpresse magthaverne ved at afsløre landets skandaler, men efterhånden som den farverige redaktions absurde konspirationsteorier tager fart, bliver virkeligheden for virkelig. Eco, med den noget nær encyklopædiske viden, er tilbage i veloplagt stil med en humor så sort som natten og med formuleringer så tvetydige, at jeg må læse tilbage et par gange. For ironien flyder tykt, og satiren er fed her i denne superunderholdende og velskrevne roman om mediernes ublu jagt efter saftige historier og om den magt, der ligger heri.

Er det bedste nok?

Billede 4 - Umberto Eco gør det igen!

”Os” Af David Nicholls

Billede 5 - Umberto Eco gør det igen!

Gyldendal, 488 sider, 300 kr.

Han brød igennem med ”Samme dag, næste år” om to mennesker, der hele tiden er lige ved at lykkes med kærligheden. Bittersødt, morsomt og meget britisk. I romanen ”Os” er aldersgruppen sat en tand op. Det knap midaldrende par, Douglas og Connie, og deres søn Albie udgør det skæve trekløver, der ikke længere kan finde takten. Connie vil faktisk skilles – og den rystede tørvetriller af en mand griber derfor til måske verdens værste trick: At tage på en lang, ukomfortabel dannelsesrejse sammen. David Nicholls tegner følsomt, en smule sludrende, men også rørende billedet af en mand og en familie, der gør deres bedste. Men er det nok?

Billede 6 - Umberto Eco gør det igen!

Kulsort kærlighed

Billede 7 - Umberto Eco gør det igen!

”På liv og død” Af Peter James

Cicero, 352 sider, 299,95 kr.

Brug sensommeren sammen med en af Englands bedst sælgende krimiforfattere. Endnu engang formår forfatteren Peter James at rive os med i et hæsblæsende tempo med den tilbagevendende kriminalkommissær Roy Grace som styrmand. Kapitlerne er atypiske, ultrakorte og præcise, og vi bliver hurtigt kastet ind i et kærlighedsforhold, der ser rosenrødt ud fra begyndelsen, men som stille og roligt udvikler sig i en kulsort retning. Manden er lystløgner og har psykopatiske træk, og kvinden må ty til politibeskyttelse for at klare skærene. Selvom sproget ikke er det mest originale, giver krimien grundlag for mange timers tidsfordriv i strandstolen.