Eurowoman december 2015

Eurowomans decembernummer står i festernes og rejsernes tegn

Glam, glitter og fed velour. Eurowomans decembernummer er på gaden nu!

Eurowomans decembernummer har fest og rejser som tema. Vi klæder dig på til decembers fester med glam, glitter, blondekjoler og fed velour samt stiletter, som du kan danse i natten lang, så du undgår tøjkriser, inden du skal ud. Hvad enten det er til privatfesten eller på restauranten, cocktailbaren, værtshuset eller natklubben. Og så kan du komme med til middagsselskabet, som du gerne vil inviteres til.

Hvis du drømmer om at rejse væk, kan du tage med til modens nye hovedstad L.A., tilbringe en dag i smukke Istanbul eller hoppe med på vognen og drage på interrail gennem Europa. Læs også sangerinden Nanna Øland Fabricius, forfatteren og dj'en Maria Gerhardt og korrespondenten Aske Muncks kærlighedsbreve til henholdsvis New York, Marrakech og Paris, og få verdens bedste rejsetips fra en lang række kendere.

LÆS OGSÅ: Jul: Her er en suveræn opskrift på årets juleand

Og så bringer vi et stort interview med punkikonet og forfatterinden Patti Smith om hendes musik- og forfatterkarriere, den snigende alderdom og om at minde sine elskede på skrift samt et eksklusivt uddrag af hendes meget læsværdige nye selvbiografiske bog M Train, som en ganske særlig julegave til dig.

Derudover spiser vi morgenmad med Citibois, taler med designeren Stine Goya og kunstneren John Kørner om deres nye samarbejde, som har resulteret i et smukt halssmykke, og præsenterer dig for Danmarks nye stjerneskuespillerinde Natalie Maueño, som har hovedrollen I DR's næste store søndagsdrama, Bedrag og to andre film på vej.

Mød også den franske blogger Garance Doré, og få makeupartistens bedste tips til en smuk festmakeup, der holder natten lang. Og så giver vi det sidste ord til sangerinden Caroline Henderson.

Rigtig god læselyst!

Klik på forsiden få at få et smugkig i bladet.