SPONSORERET indhold

Forårets (mange) fridage giver dig stress

Af: Hanne Bang Foto: Bulls
06. apr. 2010 | Livsstil | ALT for damerne

Når man kigger på kalenderen for april og maj, kan man ikke andet end at blive glad – en dejlig lang påskeferie og masser af muligheder for forlængede weekender med helligdage hist og her. Der er uanede muligheder for at slappe af og komme ned i gear. Eller er der?

For de færre arbejdsdage gør ikke nødvendigvis dit arbejdspres mindre, du skal jo stadig nå det samme bare på kortere tid. Og helligdagene stiller krav til dig om samvær med familie, oplevelser, miniferier, ting, der skal ordnes osv. I sidste ende kan det faktisk gøre foråret til en regulær stressfaktor, skriver avisen.dk.

Ifølge Einar Baldursson, der er psykolog og lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet kan man opdele danskerne i to grupper, den ene gruppe er dem der er i stand til at slappe af og holde planer og forventninger på et lavt niveau i fridagene. De møder friske op på arbejde efter ferien, og kan sagtens nå fem dages arbejde på fire dage, når helligdagene rammer os.

Den anden gruppe presser alt for mange planer ind i ferierne og har derfor ikke en chance for at møde friske og ’genopladede’ efter ferien.

- Dovenskab er en dyd i ferien. Planlæg én intensiv, målrettet oplevelse og sæt tid af så oplevelsen kan folde sig ud i hovedet og blive fordøjet.

Einar Baldursson

Debat: Hvilken gruppe tilhører du? Kan du finde ud af at slappe af, når du holder fri? Eller har du det bedst med at have dit program fuldt besat – også i ferien? Fortæl her