Helene Uri: En ægte kælling kan også være god

I romanen "Kællinger" får en gruppe kvinder nok. Af mænd. Mænd, der dominerer, mobber og tager æren for deres arbejde. De slår sig sammen og tager hævn over de magtfulde mænd. Idéen til historien har Helene Uri fået fra den verden, der udspiller sig omkring hende.

- De skandinaviske lande er de mest ligestillede lande i verden, alligevel er der få kvindelige chefer og virksomhedsledere, mænd tjener mere end kvinder osv. Jeg er selv kvinde, jeg har to teenagedøtre, og jeg havde lyst til at udforske, hvordan forskellene mellem kønnene udspiller sig i vore dage.

Er kvinder dårlige til at hjælpe hinanden til tops?

- Jeg tror generelt, at mænd er flinkere til at hjælpe hinanden, end kvinder er. Mænd har formelle og uformelle netværk, og de har en tendens til at vælge hinanden til bestemte kontorer, stillinger og forfremmelser, forklarer Helene Uri og giver et eksempel fra sin egen hverdag.

- I min verden er spørgsmålet om favoritforfattere og favoritbøger et godt eksempel. Kvinder, som bliver interviewet om dette, vælger bøger af både kvindelige og mandlige forfattere. Mænd vælger næsten altid kun mænd. Så ja, jeg synes egentlig, at vi kvinder burde være bedre til at fremhæve og foretrække hinanden.

"Jeg tror generelt, at mænd er flinkere til at hjælpe hinanden, end kvinder er."

Kælling er godt!

Romanen har fået titlen "Kællinger". Et ord der runger negativt hos de fleste danskere, men også hos vores skandinaviske naboer. For Helene Uri er ordet dog positivt.

- En kælling er på norsk defineret i et negativt ladet ord, men samtidig indeholder en ægte kælling nogle egenskaber, som jeg beundrer, som mod, kraft og energi.

Og det er også flest "kællinger", der har taget bogen til sig.

- I Norge er der klart flest kvinder, fra unge piger til voksne damer, som har læst den, men jeg har fået mange henvendelser fra mænd, som har læst, nydt den og grinet. Og det er den perfekte julegave til mandschauvinister!

"En kælling er på norsk defineret i et negativt ladet ord, men samtidig indeholder en ægte kælling nogle egenskaber, som jeg beundrer."

Vi lyver enormt meget

Hævnrige kvinder er omdrejningspunktet i "Kællinger". Det er også kvinder, der er hovedpersonerne i forfatterens tidligere roman "Honningtunger". Her handler det om en gruppe, der er veninder udadtil, men løgne og bedrag er alligevel en fasttømret del af venskabet. Og det er temaer, der fascinerer hende.

- Det er taknemmelige temaer at behandle i fiktion, fordi man let kan give læseren et indblik i flere sider af samme sag og sætte flere perspektiver på personerne.

Det med at lyve, især overfor sig selv, kender forfatteren godt til.

- Jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke skal spise det sidste stykke kage, at jeg skal løbe en tur om eftermiddagen, at jeg skal rydde op i mit tøjskab i morgen, og der er helt sikkert også flere og mere alvorlige løgne. Jeg har lige opdaget, at vi lyver et enormt antal gange i løbet af en dag.
(Læs Helene Uris artikel om løgne her.)

Hvad er den mest almindelige løgn, som kvinder fortæller hinanden?

Vi giver hinanden komplimenter for præsentationer. "Sikke et fantatisk foredrag, du holdte!" Og for udseende -"Dit hår er virkelig pænt". Men vi mener det egentlig ikke. Men det tror jeg ikke er så farligt. Det kan måske endda være positivt.

Er kvinders venskaber præget af, at man opretholder en facade og søger at imponere hinanden?

- Jeg tror ikke, at de generelt er det. Det er vel mere relationen mellem de fire kvinder i "Honningtunger", som er det, fordi jeg på det tidspunkt ønskede at skrive om netop det emne i den bog. Det er ikke min personlige erfaring. Forholdet til mine nærmeste veninder er ikke præget af det.

"Vi giver hinanden komplimenter for præsentationer. "Sikke et fantatisk foredrag, du holdte!" Og for udseende -"Dit hår er virkelig pænt". Men vi mener det egentlig ikke."

Smuglytter til samtaler i bussen

Inspirationen til sine romaner finder den norske forfatter mange steder.

- Når jeg er i en skrivefase, finder jeg inspiration overalt. I film, bøger, i samtaler jeg smuglytter til i bussen, i erindringer, tanker og drømme.

Oplever du nogensinde skriveblokeringer?

- Jeg tror, at alle, som lever af at skrive, oplever skriveblokeringer af og til. Jeg forsøger altid at have to projekter, jeg arbejder med. F.eks en roman og en avisartikel eller et foredrag, så jeg kan "switche" over på de andre projekter, hvis jeg sidder fast i romanskrivningen. Ellers prøver jeg at gøre noget fysisk. Træne, gå en tur, løbe eller måske lidt rengøring. Men oftest fungerer det også fint at tvinge sig selv til at skrive videre.. Før eller siden løsner det sig.

Hvad er det bedste ved dit job?

- Det bedste er, at jeg får brugt fantasien og kreativiteten, at jeg har muligheden til at gøre noget, jeg virkelig elsker. Det næstbedste er friheden og fleksibiliteten. Nei, faktisk er det næstbedste at vide, at det jeg gør betyder noget for andre mennesker. At få tilbagemeldinger fra læsere betyder enormt meget.

Lyst til en smagsprøve på Helene Uri nyeste roman? Så kan du læse et lille uddrag af "Kællinger" lige her!