Fravælg børn og bliv lykkeligere

Malene Neis sad i trappeopgangen uden for sin lejlighed med hovedet i hænderne. Slidt op af gråd og søvnløse timer. Desillusioneret og tvivlende. Inde bag døren skreg datteren videre. Hun stod op og stampede hidsigt i sin tremmeseng. I virkeligheden var hun ikke noget svært barn. Bare et barn som alle andre med behov døgnet rundt. Et barn, der lige nu nægtede at sove, og som havde fået sin mor til at flygte ud af døren i afmagt. Under graviditeten var Malene Neis ellers blevet lovet en stor bid af lykken. Eller det var i alt fald den oplevelse, hun fik, når hun talte med andre mødre, veninder og bedstemødre.

– Alle udbrød, hvor fantastisk det ville blive. Nu skulle jeg virkelig prøve lykken, sagde de, og jeg troede på dem, fortæller den 37-årige cand. mag. i dansk og kommunikation, der er alenemor til en datter, som i dag er syv år.

Episoden er ikke den eneste, hvor Malene Neis fortrød det valg, som ikke kunne gøres om. Når hun ikke havde sovet sammenhængende i 100 døgn. Når hun hastede af sted for at nå at bringe, hente, handle ind og betale regninger. Når vennerne delte sig i ”os med” og ”dem uden børn”. Når åndslivet blev indskrænket til, hvornår den lille havde spist, skidt eller sovet. På alle de tidspunkter overvejede Malene Neis, om virkeligheden kunne have været anderledes. – Jeg har jo ikke fortrudt min datter og elsker hende højt, men jeg fortryder hele det tabernakel, der følger med børn, og som man sjældent taler om. Når vi sidder blandt venner, kan vi sagtens blive enige om, at vi er ved at hænge os, og det hele er op ad bakke i barnets første to år. Men i den offentlige debat er børn per definition dejlige og fantastiske og noget, man elsker uden forbehold. Sådan er virkeligheden bare ikke altid.

Provokerende viden
Sandheden er, at børn gør os mindre lykkelige. De seneste to årtier har forskerne undersøgt, hvordan børn påvirker vores lykkeniveau, og resultatet er, at hjemmeboende børn belaster os så meget, at kurven daler brat, så snart den første glædesrus på fødegangen er fordampet. Det fortæller lektor Christian Bjørnskov, der forsker i lykke ved Aarhus Universitet.

– Børn giver store øjeblikke af lykke, men i hverdagen er de en belastning. Og den store oplevelse af lykke og mening, som børn giver, er ikke nok til at opveje tabet af den frihed, man mister i det daglige. Den slags forskningsresultater er ikke populære, har Christian Bjørnskov erfaret. Reaktionerne fra – især børnefamilier – har ofte været ophidsede, når han har fortalt om børns negative effekt på lykken.

LÆS OGSÅ: Damsgård: "Man ved jo, der altid kommer et angreb nummer to"

– Man må endelig ikke sætte spørgsmålstegn ved børnefamilien som institution. Det er en utrolig stærk social norm i alle samfund, at børn er lig med noget godt, og derfor vil alle forældre også sige, at deres børn gør dem lykkelige, selvom studierne viser noget andet, siger Christian Bjørnskov, der har modtaget vrede mails fra opbragte mødre og fædre som følge af sine forskningsresultater.

– Skægt nok, er der mange af de forældre, hvor børnene er flyttet hjemmefra, som godt kan nikke genkendende til det billede, forskningen tegner, men folk med mindre børn bliver voldsomt provokerede af dem.

Myten om moderskabet
Da Malene Neis mødte sin mødregruppe for første gang, lagde hun ud med at fortælle, at hendes fødsel havde været blod, skrig og smerte. Beretningen fik selskabet til at stivne. Ikke på grund af de ubehagelige detaljer. Malene Neis oplevede, hvordan hun havde brudt et tabu ved at fortælle ærligt om den alt andet end overjordiske oplevelse.

– For mig at se var fødslen en lang nedtur, men der gik et gisp gennem forsamlingen, da jeg sagde det. De andre mødre begyndte straks at pludre om magiske øjeblikke med smukke babyer. Min datter var helt lilla, skeløjet og ikke særlig smuk til at begynde med, fortæller Malene Neis, der mener, at fortællingen om det smukke moderskab gennemsyrer alt fra cornflakes-reklamer til samtalerne mellem kvinder. Alle konkurrerer om at have de mest veludviklede babyer, de dygtigste skolebørn og det mest perfekte hjem. Alt sammen et bevis på, at man er lykkedes som menneske.

– Bryder man den lyserøde fortælling, må der nødvendigvis være noget galt, og man må for guds skyld ikke sige åbent, at børn 90 procent af tiden er hårdt arbejde, og kun resten er lykkelige øjeblikke.

Små børn – mindst lykke
Når børn gør os mindre lykkelige, skyldes det ifølge Christian Bjørnskov tre ting: Flere bekymringer, mindre spontanitet og mindre frihed. – Man elsker sine børn og bekymrer sig derfor over, hvordan det går dem, og det er en bekymring, som faktisk aldrig forsvinder. Samtidig er der enormt mange ting, som forældre ikke kan i det øjeblik, de får børn. Det er slut med lige at tage en tur i biografen eller en weekend til Berlin. Den tredje ting er, at forældre mere eller mindre bevidst sætter deres egne behov til side. Samtidig er børn dyre og tager en stor del af vores opmærksomhed, påpeger Christian Bjørnskov.

De første fem år er de tungeste, og når børnene er flyttet hjemmefra, stiger lykkeniveauet igen.

– Når børnene bliver mere selvkørende, opstår der åndehuller for forældrene, og det øjeblik børnene ikke længere bor hjemme, vender man tilbage til det niveau for lykke, som mennesker uden børn med samme indkomst, job og bolig befinder sig på.

Læs videre på næste side.Kvinder = mødre
”Drop børnene og bliv lykkelig i stedet”, skrev samfundsdebattøren Anne Sophia Hermansen på sin blog på Berlingske Tidende for nogle år siden. I indlægget henviste hun til den nyeste forskning inden for området og gav udtryk for, at hun sagtens forstod de mennesker, der valgte børnene fra. Et synspunkt, der fik folk til tasterne.

– Når mange reagerer så stærkt, er det, fordi kvinder først og fremmest bliver set som mødre – dernæst mennesker, siger Anne Sophia Hermansen.

– Historisk og kulturelt er vi kvinder koblet nært sammen med vores biologi. Det at være kvinde ses i høj grad som det at være mor, og derfor provokerer det mange – og især mænd, når en kvinde siger, at hun fravælger eller forstår fravalget af børn. Det ligger i kortene, at man så er en dårlig kvinde eller en kold karrierekvinde med den slags holdninger, forklarer Hermansen, som i øvrigt selv er mor til en søn og bonusmor til to andre børn.

– Der er en enorm intolerance over for mennesker, som fravælger børn, men jeg tror, at de ofte er meget mere reflekterede over deres valg end mange af dem, der får børn. Det er, som om der er en tendens i tiden til, at man skal være mor for at have fuldbyrdet sig selv som menneske, siger Anne Sophia Hermansen, som i mange indlæg blev kaldt egoistisk, fordi hun ikke partout anser børn som vejen til lykke.

– Mange af de kvinder, der kritiserer barnløse eller skeptikere for at være egoistiske og forkælede, er i virkeligheden bare misundelige. De sidder selv fast i hamsterhjulet med børn og dødssyge rutiner og har ikke selv i tide fået stillet sig spørgsmålet, om det er sådan, de ville indrette deres liv, siger hun. Andre provokeres af debatten om børn, fordi de selv er blevet skuffede over, at deres liv som forældre ikke ligner det i børnemagasinerne, mener Anne Sophia Hermansen.

– De har måttet erkende, at babylort ikke kommer i Liberty-mønster. Den moderne forældregeneration har en alt for romantisk forestilling om det at være forældre. Børn er blevet statusdværge, som bliver klædt på i designertøj, men virkeligheden er jo søvnløse nætter, hårdt arbejde, krav og plageri – selvfølgelig tilsat en hel masse fantastiske oplevelser og kærlighed.

Sprængfarligt emne
Malene Neis valgte også at dele sine erfaringer med andre. Hun skrev debatindlægget ”90 procent af tiden er det bare ikke fedt at være mor” til dagbladet Politiken. Her indrømmede hun, at hun flere gange havde fortrudt, at hun havde fået sin datter og sammenlignede livet med små børn med en arbejdslejr.

– Jeg synes, at debatten om børn trænger til at blive nuanceret, for så bliver vi heller ikke så skuffede. Hvis jeg havde haft et mere realistisk indtryk af, hvordan det ville blive, og hvor meget jeg ville være nødt til at gå på kompromis med mit liv, ville jeg nok ikke have fortrudt så meget. Den lykkerus, jeg var blevet gasset op til af alle omkring mig, viste sig at blive en kæmpe nedtur. Indlægget fik mere end 200 kommentarer, og blev anbefalet over 4.000 gange på Facebook. Politikere, bloggere og kommentatorer fandt den ærlige mors ord både befriende og forfærdende. Tænk, at hun kunne stille spørgsmålstegn ved, om børn virkelig er lykken?

– Jeg kan se på reaktionerne, at jeg har ramt mange på et ømt punkt. Men jeg har jo dybest set ikke sagt noget, som der ikke er nogen småbørnsforældre, der på et tidspunkt har tænkt. Der er ikke nogen, som ikke har prøvet at være så pressede, at de ikke har haft lyst til at skride fra det hele. Men jeg italesatte det i et forum, hvor det ikke er acceptabelt at sige den slags, og jeg har sagt det på en måde, som satte tingene på spidsen.

LÆS OGSÅ: Karen Mukupa blev gravid efter 7 års forsøg

Et liv med dilemmaer
Når forældre bliver skuffede, føler sig ulykkelige eller ligefrem fortryder livet med børn, skyldes det i høj grad, at mange forventer, at børn er noget, der kommer som et supplement til det liv, man lever i forvejen, forklarer psykolog Lisbeth Liebmann. Hun har sammen med en kollega skrevet bogen ”Når to bliver tre”, der tager fat på de udfordringer, som møder nybagte forældre.

– Mange tror, at børnene er noget, der bliver lagt oven i arbejde, caféture, parforhold og fitness, men de opdager hurtigt, at sådan går det bare ikke. Man kan ikke længere løbe en tur kl. 17, for der skal barnet spise, og man bliver nødt til at sige nej til opgaver på arbejdet for at gå tidligt. De fleste har en instinktiv lyst til at være sammen med deres børn, og det sætter dem i situationer, hvor de hverken synes, at de klarer arbejde eller forældreskab godt nok, forklarer Lisbeth Liebmann, som mener, at der for nutidens forældre opstår særligt mange af den slags dilemmaer. Blandt andet fordi vi har langt flere muligheder i dag.

– Min mor og svigermor arbejdede ikke hele dagen, og de havde ingen computer, mobiltelefon eller planer om at løbe en tur. I vores tid er det mere nødvendigt at kunne prioritere skarpt – og det kan være pinefuldt for nogen. Samtidig er den generation, der er forældre i dag, ikke i så høj grad vant til at skulle tilsidesætte sig selv, og det er jo netop noget af det, man skal allermest, når man får et barn. De er opdraget til, at man kan alt og vil alt, og det spænder børnene ben for, siger Lisbeth Liebmann.

Hun oplever af og til forældre, der fortryder deres valg.

– Men det hører til undtagelserne. Måske også fordi det er meget skamfuldt ikke at kunne leve op til sit ansvar. Det er tabubelagt at indrømme, at man ikke orker sine børn, for det ligger i kortene, at vi altid skal holde af dem og stå til rådighed.

Verdens dårligste mor
For Malene Neis handlede hendes frustrationer ikke om manglende caféture.

– I starten handler det jo om ens helt basale behov. Det kom f.eks. som et chok for mig, at jeg ikke kunne gå på wc, fordi jeg skulle amme. Jeg kunne heller ikke sove, når jeg var træt, eller spise, når jeg var sulten, fordi en andens behov kom før mig. Hvis det er lykken, så forstår jeg ingenting. Mange kritikere bebrejdede Malene Neis, at hendes datter en dag ville kunne læse debat-indlægget og føle sig uønsket, men det bekymrer hende ikke.

– Min datter må gerne læse, at det for mig ikke har været lutter og lagkage hele tiden. For sådan er livet ikke. Det er urealistisk at bilde hende ind, at livet er noget, man danser sig igennem. Det er, som om der er en tendens i tiden til, at livet ikke må gøre ondt. Hvis livet er svært, skal vi til psykolog eller have medicin, men det er hårdt. Min datter må gerne forstå, at livet ikke er som i reklamerne. Det er hårdt arbejde, men det lønner sig hen ad vejen. Malene Neis vidste allerede inden, indlægget blev trykt, at hun ville få kritik.

– Jeg regnede med, at jeg ville blive anklaget for at være verdens dårligste mor, og det blev jeg også. Men jeg kender jo sandheden. Jeg ved, jeg er en god mor, og det kan jeg også se på min datter, der er harmonisk og velfungerende.

Kvinder mere ulykkelige end mænd
Noget forskning tyder på, at barn nummer to går hårdest ud over lykkefølelsen. De fleste forældre kan nok nikke genkendende til, at man undervurderer, hvor meget arbejde, der er med barn nummer to. Det er f.eks. nemmere at få passet ét end to børn, som Christian Bjørnskov påpeger. Han fortæller samtidig, at nogle studier viser, at kvinder er hårdere ramt end mænd – formodentlig fordi de tager den største del af slæbet i de første år.

Endnu har forskerne ikke helt styr på de enkelte detaljer omkring sammenhængen mellem børn og lykke, og feltet skal udforskes yderligere i de kommende år. Selvom det er et område, som mange ikke ønsker at vide mere om, siger Christian Bjørnskov.

– Det er ligesom at forske i ulandsbistand. Befolkningen vil gerne vide, hvad der foregår, men det øjeblik man offentliggør nye studier, er der altid nogle, som bliver stærkt provokerede af, at virkeligheden ikke viser sig at være den, man går og regner med. Men selvom flere (forældre) har forsøgt at så tvivl om forskningens kvalitet, er resultaterne gode nok, forsikrer Christian Bjørnskov, der dog ikke regner med, at konsekvensen af den veldokumenterede viden på området vil få folk til at stoppe med at få børn – selvom de bliver mindre lykkelige.

– Som forskere regner vi ikke med, at resultaterne afskrækker nogen, men vi håber, at de kan få folk til at overveje en ekstra gang, hvordan de vil indrette deres liv med børn, siger Christian Bjørnskov.

Drop idyliseringen
Malene Neis håber også, at debatten om børn fremover vil blive mere virkelighedsnær og mindre idyllisk.

– Jeg synes, det er vigtigt, vi åbent kan sige til hinanden: Børn er dejlige, men de er først og fremmest hårdt arbejde, og man høster sine blomster af arbejdet sent.

I dag er datteren så stor, at det med Malene Neis’ ord er ”smaddernemt” at være mor, men trods de mange hårde ord og kritikken fortryder hun ikke, at hun skrev indlægget.

– Jeg har jo netop bevist min pointe om, at man ikke kan sige, at børn ikke altid er lykken, uden at stille sig til måls for kritik.

LÆS OGSÅ: Guldager: "70'erne var en utryg tid at vokse op i"