sponsoreret indhold
Guide: Syv gode grunde til at holde ferie i Aalborg
SPONSORERET indhold

Guide: Syv gode grunde til at holde ferie i Aalborg

Koncerter, kunst, shopping og lækre restauranter. Aalborg har alt, hvad der skal til, for at få en dejlig weekendtur med veninderne, kæresten eller familien.

Foto: GettyImages. Artiklen er sponsoreret af: Centerforeningen Shoppen, Galerie Wolfsen, KOMPAS Hotel Aalborg, Lille Vildmosecentret, Restaurant MEAT, Skråen & Søgaards Bryghus
01. apr. 2019 | Livsstil

Aalborg er en levende og spirende lille storby, der særligt i løbet af de seneste år er blomstret op og i dag emmer af kultur og god atmosfære. 

Byen, som ligger ved Limfjorden, er endda blevet spottet og anbefalet af New York Times.

Drømmer du om en lille ferie i det danske land, og er du vild med kultur, god mad og shopping, er Aalborg bestemt et besøg værd. 

Vi guider dig her til nogle af de bedste oplevelser i den nordjyske by.   

Shoppen City Syd – et rart sted at være
shoppen.jpgI Shoppen er du garanteret en unik oplevelse med rig mulighed for shopping. Der er et bredt udvalg af specialbutikker, frisører, hyggelige spisesteder samt en Nordisk Film Biograf. 

Shoppen tilbyder alt lige fra modebutikkerne H&M, Kings & Queens, Gina Tricot og ikke mindst Bahne, som udover mode byder på et univers af lækre ting til boligen.

Derudover er der legetøjsuniverset Børnenes Kartel, festbutikken Partyland, det familieejede Schou Bertelsen Sko, Intersport Outlet samt Elgiganten og iHelp. 

Shoppen er ofte vært for sjove og spændende events, der gør shoppingturen til noget helt særligt. Det skal være et hyggeligt sted at komme, og der skal være plads til alle i Shoppen.

Galerie Wolfsen - dansk og international samtidskunst i Nordens Paris
wolfsen.jpgI Aalborgs Latinerkvarter ligger Tiendeladen. En lille brostensbelagt tværgade. Tiendeladen ser ikke ud af meget udefra, men som du bevæger dig ind, forenes de gamle bygninger af en moderne gangbro, der fungerer som udstillingsvindue for 550 kvadratmeter galleri.

Kunsten hos Galerie Wolfsen er mangeartet og repræsenterer flere bevægelser i samtiden. Overordnet kan kunsten placeres i spændet mellem det meget moderne og det mere klassiske – det meste et stykke fra yderpunkterne.

Galleriets kunstnere tæller blandt mange andre Ole Ahlberg, Henrik Godsk, Volkano, Camilla West og Kirsa Andreasen. De mange udstillingsrum byder på alt fra oliemalerier og fotokunst til skulpturer og keramik.

KOMPAS Hotel Aalborg – Aalborgs hyggeligste hotel er nyrenoveret
kompas.jpgSkal du have Aalborg helt ind under huden, også når du sover, ligger KOMPAS Hotel Aalborg perfekt placeret med alt inden for rækkevidde. 

To af byens største attraktioner, Musikkens Hus og Nordkraft, er hotellets nærmeste naboer, og blot to minutters gang fra hotellet starter Aalborgs nye, rå og moderne havnefront, som klart er en oplevelse værd. Den ene af byens to lange shoppinggader ligger også kun et stenkast fra KOMPAS Hotel Aalborg.

Det 113 år gamle Aalborg-hotel er nyrenoveret i 2018 og emmer både af historie og af moderne, nordiske toner. Mange kalder det for ”Aalborgs hyggeligste hotel” på grund af den særlige lune atmosfære, man mærker som gæst, og hotellets værdier som ”hjertevarme” og ”ligeværdighed” gør det til et af byens mest populære overnatningssteder. 

Hver morgen serveres en velassorteret morgenbuffet, og som prikken over i’et er KOMPAS Hotel Aalborg et 100 % non-profit hotel, hvor hele overskuddet går ubeskåret til velgørenhedsarbejde. 

Se de nye værelser fra 2018 her.

Vild, vildere, Vildmosen – besøg Danmarks største vildmark
vildmosecentret.jpgPlanlægger familien en tur i det grønne, hvor der er garanti for vilde naturoplevelser og sjove, lærerige og spændende aktiviteter? Så hop i bilen, og kør til Lille Vildmose – kun 30 kilometer øst for Aalborg. 

Lille Vildmose er det tætteste, I kommer på en ægte dansk vildmark. Her kan I opleve imponerende og uberørt natur, et unikt dyreliv og en spændende kulturhistorie. Tag hele familien med på opdagelse, og lad jer fordybe i naturen. Det er helt vildt. 

Lille Vildmose er Danmarks største fredede landområde på 76 km2 og indeholder en naturrigdom, som, mange slet ikke ved, findes i Danmark. Her er der rig mulighed for at få en fantastisk dag i naturen og samtidig nyde duftene, stilheden, årstidernes skiften, de åbne vidder og selvfølgelig det fantastiske plante- og dyreliv, som mosen byder på.

I mosen kan I via plankestier gå på højmosen, og når I hopper, kan I mærke mosens gyngende grund give efter under jer. Derfor kaldes Lille Vildmose også for Danmarks allerstørste hoppepude.

I det 2100 ha store Mellemområde er der fuld offentlig adgang, og I har fra områdets veje, stier og udsigtstårne mulighed for at opleve elge og krondyr. Området byder også på et rigt fugleliv med blandt andet rørhøg, trane og kongeørn – også kaldet ”den flyvende dør”.

Mosens 15 elge og 65 krondyr er vigtige brikker i mosens vilde natur og skal samtidig fungere som naturplejere i Lille Vildmose. Elgen er verdens største nulevende hjorteart med en vægt på op til 500 kg, og elgen vil derfor – i bogstaveligste forstand – sætte et tydeligt fodaftryk i Lille Vildmose.

Midt i Lille Vildmose ligger Lille Vildmosecentret. Et levende formidlingscenter, hvor alle sanser kommer i brug, og hvor der er garanti for vilde, sjove og lærerige oplevelser for både store og små. Centret er det naturlige samlingspunkt for alle aktiviteter i og omkring Lille Vildmose. Læs om det store aktivitetsudbud på vores hjemmeside og følg med på Facebook. 

På Lille Vildmosecentret kan I få udleveret oversigtskort og få gode råd til, hvordan I på den bedste måde oplever mosen på egen hånd. Der er også mulighed for at tage med på en guidet tur med en af centrets dygtige guider, som kender mosen, historierne og de bedste steder at opleve de vilde dyr og planter.

I det store indendørs oplevelsesrum kan I blandt andet se smukke naturfilm, flyve som kongeørnen, stå ansigt til ansigt med en elgtyr og se udstillingen om mosen og dens unikke natur- og kulturhistorie. De mindste vil elske den store naturlegeplads, hvor de kan gå på opdagelse efter mosens drillesyge trold, Lille Vildma. 

Fortsæt jeres opdagelse i Det Vilde udendørsformidlingsområde syd for centret, hvor I kan blive klogere på Nordens kæmper: elge, krondyr, vildsvin, traner og ørne.

Stig til tops i Dødens Tårn, og tag et kig på kadaverpladsen, og oplev fuglelivet på Birkesø i ørneperspektiv. Hop herefter med på det gamle Tørvetog, som kører fra centret og ned til Birkesø og den flotte udsigtspavillon. Herfra kan I komme endnu tættere på fuglene og høre om mosens kulturhistorie med tørvegravning og afvanding af søerne.

Læs om det store aktivitetsudbud her og følg med på Facebook.

Let´s MEAT
MEAT.jpgHos Restaurant MEAT har de en ambition om at have et BBQ-koncept med høj kvalitet til fornuftige priser. Et sted med stil, men uden fine fornemmelser. Et sted, hvor man kan mødes med venner, familie, kæreste eller forretningsforbindelser i en hyggelig og afslappet atmosfære.

MEAT er et originalt steakhouse. Her bliver du ikke spist af med ordinære smagsoplevelser – her byder de på udsøgte udskæringer, stegt til perfektion ved hjælp af Webergrill, røg og ild. Alle side-orders er uden ekstra beregning, og du får både smil, glæde og imødekommenhed med i købet. 

Dobbeltkoncert med Jacob Dinesen og Hjalmer
skraaen.jpgSkråen er Nordjyllands største og mest aktive rytmiske koncertsted med 350 bands og solister om året

Jacob Dinesen og Hjalmer er begge på Skråens forårsprogram, og begge koncerter var udsolgt for mange måneder siden.

De fleste musikelskere husker nok stadig 2017 som året, hvor den kun 22-årige Jacob Dinesen voksede ud af ingenting og erobrede de danske spillesteder – med en kæmpe fanskare til følge.

Jacob Dinesen er i skrivende stund nummer 1 på den danske hitliste med det nye album "Found It”.

Skråen er derfor glad for – for første gang – at kunne præsentere Jacob Dinesen ved Skovrock i Skovdalen (kapacitet 5.000 gæster).

Den unge fynbo Hjalmer er godt i gang med at charmere sig ind på livet af danskerne med varme og klassiske popsange om flygtig kærlighed og ungdommens udfordringer. 

Han er aktuel med en ny sang "Folk som os", der er blevet til i et samarbejde med Medina.

Dobbeltkoncerten
Dato: Fredag den 23. august. kl. 20:00
Pris: Forsalg 250 kroner incl. gebyr

Søgaards Bryghus Aps - der er noget i gære i hjertet af Aalborg
soegaard.jpgVelkommen på Søgaards Bryghus – et mikrobryggeri- og destilleri i hjertet af Aalborg, på C.W. Obels Plads. 

Her er hyggelige rammer, så maden kan nydes, øllet drikkes, og godt selskab bydes indenfor. 
Nyd som det første synet af kobberkedlerne, destilleriet og duften af et ølbryg i processen.

De huser både egen pub, bryggeri, destilleri og byder på øl, mad og vin. Menukortet inkludere både brunch, burger, salater & vegetarretter, men også tre-retters menu og store bøffer. 

En nyhed er All Inclusive madkoncept ”Hele Svineriet”, som kører alle fredage og lørdage fra klokken 18-30-21.30.