Ibi Makienok om julegaver: ”Medmindre der lå en nyre i Gucci-tasken, var jeg fuldkommen ligeglad”
SPONSORERET indhold

Ibi Makienok om julegaver: ”Medmindre der lå en nyre i Gucci-tasken, var jeg fuldkommen ligeglad”

Den populære tv-vært har ændret sit syn på materiale goder, efter hun blev ramt af en livstruende nyresygdom. Det fortæller Ibi Makienok i et stort interview i denne uges ALT for damerne.

Af: Julie Dorthea Bøge og Susanne Baden Jensen Foto: Bo Nymann/Her & Nu
07. dec. 2018 | Livsstil | ALT for damerne

– Jeg har det, jeg skal have!

Så simpelt lyder budskabet fra tv-vært og skuespiller Ibi Makienok, når snakken falder på det gaveræs, som mange af os rammes af hvert år ved juletid.

LÆS OGSÅ: Ibi Makienok: "Min søn vidste godt, at jeg var syg. Han vidste bare ikke, hvor syg jeg var"

For hvor mange måske forbinder den populære tv-vært med et glamourøst ydre, hvor hun dukker særdeles velklædt op på den røde løber i smukke, moderigtige klæder, så fik en alvorlig sygdom for tre år siden en markant indflydelse på Ibi Makienoks syn på netop materielle goder, som noget overfladisk, der ikke kan bruges til noget. 

– Da jeg f.eks. fyldte 40 på Rigshospitalet og åbnede for en pakke med en Gucci-taske, tænkte jeg, at medmindre der lå en nyre nede i den, var jeg fuldkommen ligeglad. Når man er syg, er man ikke så super materielt fikseret. Alt det, jeg har, kan ikke være i en kiste, siger hun til ALT for damerne.

Jul med sønnen
For tre år siden omkring denne tid på året blev tv-værten dødssyg, og det ændrede hendes forhold til julen, fortæller hun til ugebladet.

– Jeg blev syg med dobbeltsidet nyresvigt d. 26. december 2015 og indlagt derefter. Vi havde holdt jul herhjemme med min svigermor, som døde to måneder senere. Alting var meget presset i den periode. Vi nåede at holde jul samlet, og det sætter vi pris på i dag, forklarer Ibi Makienok.

I år skal den 43-årige tv-vært så holde en helt normal jul af slagsen for første gang i rigtig mange år sammen med sønnen Anakin, Ibis far, ægtemanden Simon og hunden Anton.

– Jeg er glad for, at Anakin sagde, at han ville holde jul hjemme i år, for der sker noget med én, når man er så syg – verden bliver meget lille. Nu handler det om dem, der er allertættest. Når man har rejst så meget, som jeg har, så overlapper alle palmerne og drinksene hinanden, lyder det fra Ibi Makienok.

LÆS HELE DET STORE JULEINTERVIEW MED IBI MAKIENOK I DENNE UGES ALT FOR DAMERNE

ALT for damerne Forside.jpg

Anbefalet til dig