Jannis hobby er at glæde andre: ”Jeg bliver helt høj af at gøre noget godt”

Klokken kvart over seks hver morgen sætter Janni Enselmann sig i sadlen på sin mørkeblå elcykel og triller ned ad grusvejen ved sit hus.

Hun bærer en selvlysende gul cykeljakke, så bilisterne kan se hende på lang afstand, men det er ikke det mest opsigtsvækkende ved hendes udstyr.

På cykelstyret hænger et par store poser, som hun bruger til at samle affald og pantflasker i.

"Hver morgen tænker jeg: Gad vide, hvad jeg finder i dag? Det er jeg altid nysgerrig efter at vide," siger hun med et grin og byder på kaffe og kanelstænger i sin lavloftede stue med synlige bjælker og udsigt til skoven gennem vinduerne. 54-årige Janni erindrer ikke præcist, hvornår hun begyndte at samle skrald på vej til og fra sin arbejdsplads i Kolding, men det skete nogenlunde samtidig med et skift i hendes liv for fem-seks års siden.

"Min søn var flyttet hjemmefra, og min datter var på efterskole. Så jeg havde ikke nogen, jeg skulle skynde mig hjem til, når arbejdsdagen var ovre. Jeg tænkte, at der lå så meget skrald og flød i grøftekanterne, og at jeg kunne samle lidt af det op. Og så greb det om sig," fortæller Janni, der sagtens kan bruge tre timer på turen – fordi hun skal af og på cyklen mange gange undervejs.

"Jeg kan ikke lide tanken om, at nogle dyr kommer til skade, fordi der ligger for eksempel sodavandsdåser, som de kravler ind i. Kan jeg fjerne noget af skraldet, kan jeg måske redde nogle dyrs liv. Og så oplever jeg også meget mere, når jeg cykler, end når jeg kører bil. Jeg har set ræveunger og kronhjorte helt tæt på – og måske ser jeg også en ulv en dag," siger Janni.

200 nybagte boller

På gårdspladsen ved Jannis hus nær Egtved står en række vasketøjskurve, som hun sorterer affaldet i, når hun kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen. Her er tomme flasker og dåser, papkrus og plasticposer i alle størrelser. Og det er ikke engang halvdelen af Jannis fund. Nogle er så store og tunge, at hun ikke kan bære dem selv og ringer efter kommunen. Det er for eksempel store bøtter med maling.

"Jeg kan godt blive rystet over alt det lort, folk smider fra sig. For nu at sige det rent ud. Det er jo tydeligt, at de har smidt tingene i naturen, fordi de ikke gider tage turen til genbrugspladsen," siger hun med en hovedrysten.

Frustration er dog langt fra den følelse, der fylder mest i Jannis fritidstjans. Panten fra de tomme flasker og dåser veksler hun til mad, tøj eller sko, som hun glæder mennesker i sit lokalområde med. De første pantpenge gik til et par nye sko til en mand, som ikke har meget økonomisk overskud.

"Jeg så, at hans sål var helt slidt op, og jeg vidste, at han ikke har råd til et par nye sko. Så jeg købte et par til ham, og han blev så glad," fortæller Janni, der også har givet en dyne og en støvsuger til andre med behov. Men den måske største oplevelse ventede hende sidste sommer, hvor hun besluttede at bruge nogle af pantpengene til en omgang boller til landevejsridderne på Vorbasse Marked.

"Jeg bagte 100 boller, som jeg fragtede ud til landevejsriddernes lejr ved markedet. De blev helt vilde, da de så mig og kunne dufte bollerne. De inviterede mig ind, og så spurgte én af dem: Kommer du igen i morgen? Det havde jeg nu ikke tænkt mig, men jeg kunne ikke sige nej. Så jeg tog hjem og bagte 100 boller mere," fortælle Janni med et stort smil.

Skæve eksistenser

Et lokalt plejehjem har også fået glæde af Jannis anstrengelser, da hun valgte at veksle pantpenge og give beboerne lagkage. I hendes drømme ville der være pant på alt, hun finder – for så var hun blevet millionær for længst, som hun siger.

"Min drøm er at købe et sommerhus, så nogle af de skæve eksistenser kunne få en gratis ferie der. Det kunne være fantastisk," siger hun og svarer hurtigt, når hun bliver spurgt, hvor hendes sociale hjerte stammer fra.

"Min mor havde en lille antikvitetsbutik i Kolding, da jeg var barn. I gården var der narkomaner, som hun lod være der. Hun gav dem også sommetider et måltid mad eller inviterede dem ind til jul. Det har gjort, at mit hjerte brænder for dem, der har det svært," siger hun.

Indtil videre har Janni samlet omkring 5000 kroner sammen – som er blevet brugt til gode formål. Vejen til sommerhuset ved havet er lang, men hvert eneste skridt eller tråd på cyklen er fyldt med glæde.

"Jeg bliver høj af glæde over at gøre noget godt for naturen og hjælpe mennesker, der har brug for en håndsrækning. Nogle spørger mig, hvorfor jeg ikke bare beholder pengene selv, men jeg har jo, hvad jeg skal bruge," siger Janni og slår fast:

"Jeg bliver ved, til jeg har det sommerhus!"