"Jeg er ligeglad med, om folk går i burka eller bikini – det handler om, hvad de står for”
Foto: Danny Christensen og Anne Mie Dreves

"Jeg er ligeglad med, om folk går i burka eller bikini – det handler om, hvad de står for”

For Danmarks udenrigsminister Kristian Jensen (V), 44, har Women Deliver haft høj prioritet i en mereend almindelig travl ministerkalender. Kvindersrettigheder er alles anliggende på tværs af partiskel, mener ministeren, der er ligeglad med, om kvindergår i burka eller bikini.

Til fastelavn i år ville den ene af Kristian Jensens tre sønner klædes ud som kvinde. Det så ministeren ingen grund til at problematisere. Et af hans personlige forbilleder er den tidligere nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, som var den første kvinde på den post, og for tiden ser han med spænding mod USA i håbet om, at landet måske kan se frem til at få deres første kvindelige præsident. For Danmarks 44-årige udenrigsminister er ligestilling og kvinders rettigheder ikke fremmedord, der hører til på den yderste venstrefløj, men derimod noget af det, han oplever har den bredeste opbakning i Folketinget. Derfor har arbejdet med at få skabt opmærksomhed omkring Women Deliver 2016 i København været en mærkesag for ham. Også selv om han faktisk overtog sagen fra den tidligere regering, som havde magten, da det i sin tid blev besluttet, at Women Deliver 2016 skulle afholdes i København.

LÆS OGSÅ: Sådan går det med ligestillingen i Danmark

Hvorfor er Women Deliver 2016 interessant for dig som minister at involvere dig i?
- Det er den, fordi Danmark har en unik mulighed for at kæmpe for pigers og kvinders rettigheder. Mange steder i verden, uanset om vi snakker muslimske lande, katolske lande eller andre, er der en skyhed og en afstandtagen fra at kæmpe for pigers og kvinders rettigheder. Ligestilling ligger svært for dem pga. kultur og religion. Det gør det ikke i Danmark. Danmark er et tolerant land. Vi er lige blevet kåret til det bedste land at være kvinde i for nylig og det land, der har den bedste balance mellem job og familieliv, så på mange måder har vi vist vejen for, hvordan man kan skabe en platform, hvor kvinder fylder rigtig meget. Der var et tidspunkt, hvor halvdelen af Folketingets partier havde kvindelige formænd, vi har en kvindelig regent, vi har haft en kvindelig nationalbankdirektør, vi har haft en kvindelig statsminister, og vi har en kvinde som formand for Folketinget. Så det glasloft, folk snakker om skal brydes, er blevet brudt. Danmark har vist, hvor meget et samfund kan udvikle sig, og hvor meget vi vinder, ikke bare kvinderne, men samfundet som helhed, ved at der er ligestilling og lige muligheder.

Ligestilling og kvinders rettigheder er ikke noget, Venstre som parti er kendt for at have som mærkesag. Hvorfor er det anderledes med Women Deliver?
- Jeg synes personligt, at det er en rigtig vigtig sag. Det er egentlig ikke så kompliceret. Der lå snesevis af sager på bordet foran mig, da jeg startede, men jeg kunne mærke i maven, at den her lå rigtigt. Jeg har godt nok selv 'kun' tre drenge, men når jeg møder piger ude i verden og oplever, hvordan de er blevet holdt tilbage, og hvordan de har fremragende evner, men ikke har mulighederne, ærgrer det mig virkelig, at vi ikke har gjort mere for dem indtil nu. Derudover har det været meget positivt at arbejde med en sag, der favner så utrolig bredt i Folketinget. Det har været med til at fjerne nogle fordomme – fx at Venstre og ligestilling skulle være modsætninger. På Christiansborg er det en lettelse at have et område, hvor vi arbejder sammen om at finde fælles løsninger i stedet for at sidde på lur for at finde fejl hos de andre.

Hvad har gjort størst indtryk på dig, når du på dine rejser er blevet konfronteret med kvinders vilkår rundt omkring i verden?
- Der var bl.a. en kvinde i flygtningelejren Kakuma i det nordvestlige Kenya, der var flygtet fra Sydsudan, som var enlig mor med syv børn. Og på trods af hvor hårdt det var, tog hun sig også af sin søsters to børn og et forældreløst barn. Det menneskelige overskud syntes jeg var helt fantastisk. Det er jo ikke sådan, at kvinder som hende har et ønske om at få syv børn, men de er vokset op i en kultur, hvor de ikke har retten til at bestemme over deres egen krop, og hvor familien bestemmer, hvornår og med hvem de skal giftes, og hvor mange børn de skal have. Det er nogle af de ting, jeg meget gerne vil være med til at kæmpe for at få lavet om fra dansk side. Et andet eksempel var en kvinde, jeg mødte i Qatar. Hun arbejdede for Mærsk og gik med niqab (muslimsk klædedragt, hvor kun øjnene er synlige, red.). Men selv om hun var bag et slør, kunne man se, at hun ville frem i verden, og at hun vidste, hvad hun talte om, hvilket var kompliceret stof omkring olies tykhedsgrad. Hun var virkelig en powerkvinde i et meget kønsopdelt land, hvor kvinder ikke har fuld frihed endnu. For det handler jo ikke om, hvordan kvinder går klædt – jeg plejer at sige, at jeg er ligeglad med, om folk går i burka eller bikini – det handler om, hvad de står for.

Hvad får vi som nation ud af at lægge hus til en konference af denne kaliber?
- Det er rigtig godt for Danmark, fordi det sender et signal om Danmark som et land, der kæmper for kvinders rettigheder og et land med frihed, tolerance og åbenhed. Og et land, hvor vi har evnerne til at håndtere kæmpestore konferencer som denne. Jeg har været til en del af dem rundt omkring i verden efterhånden, og der er meget stor forskel på, hvor godt man er organiseret, hvor god infrastrukturen er, og hvordan tingene fungerer. Vi leverer rammerne for den hidtil største Women Deliver-konference, der har været, hvor vi samler kendte, kongelige og toppolitikere fra hele verden, fra Annie Lennox til Muhammad Yunus, som fik Nobels Fredspris i 2006 for sit arbejde med bl.a. mikrofinansiering, der har været med til at løfte rigtig mange kvinder ud af fattigdom ved at give dem mulighed for at låne penge til at starte virksomheder.

Hvor meget tænker du selv over ligestilling i hverdagen og i opdragelsen af dine børn?
- Jeg tænker det meget naturligt ind. Jeg vil ikke acceptere forskelsbehandling, nedsættende udtryk og tale fra mine børn. Jeg synes, at man i hverdagen skal tale om ligestilling som noget helt naturligt og ikke sige: "Kom, nu skal I sætte jer ned, og så tager vi en snak om, at kvinder har lige så meget ret som mænd, og piger er lige så gode som drenge." Så bliver det kunstigt og påduttet. Det skal være en naturlig del af snakken over morgenbordet eller på cykelturen. Når man er 8, 12 eller 15 år, kan man jo godt indimellem komme til at sige nogle ting, man ikke mener, men som kan virke stødende, og så er det vores rolle som forældre er skride ind og tage ansvar. I al fairness er det da klart, at med det rejsemønster, jeg har, fylder jeg ikke så meget i hverdagen derhjemme, som min kone gør. Men når jeg er hjemme, deles vi om de opgaver, der er.

LÆS OGSÅ: Derfor er Beyoncé feminist

LÆS OGSÅ: Kendte kvinder: fra lækkede sextapes til hacking af nøgenbilleder

LÆS OGSÅ: Beyoncés nye album er meget mere end utroskab 

Kristian Jensen

• 44 år
• Udenrigsminister og næstformand i Venstre.
• Medlem af Folketinget siden 1998.
• Gift og far til tre sønner.
• Har været involveret i Women Deliver 2016, siden Venstre-regeringen kom til magten i juni 2015.
Se, hvad vi ellers skriver om: Interview og Ligestilling