Jeg mistede min mand på ét sekund

Rasmus var 28 år, fuld af liv, humor, energi og far til hendes to små drenge. Han var også Karina Frandsens store kærlighed, og i denne uge er det seks år siden, at han – uforvarende – blev dræbt af ulovligt nytårsfyrværkeri.

I denne uges ALT for damerne (53/09) fortæller hun, hvordan hun som mor – og kvinde – er kommet gennem sorgen. Her på ALTfordamerne.dk kan du læse 7 spørgsmål og svar som Karina har stillet sig selv, efter den tragiske ulykke, der på et splitsekund efterlod hende som enke og alene mor til to små drenge på dengang halvandet og fire år...

Karina Frandsen har tumlet med livets store spørgsmål i processen for at leve et fuldt liv igen. Her stiller hun spørgsmålene selv – og giver de svar, som har givet hende mening:

Hvordan kommer du videre som mor?
– Når du har så små børn, som jeg havde, er du nødt til det. Fordi de har brug for dig, for alt den kærlighed og omsorg, som du kan give dine børn som mor. Så en del af mig, mor-delen, er faktisk kommet videre ved hjælp af mine børn, fordi jeg har været nødt til at være der for dem.

Hvordan kommer du videre som kvinde?
– I meget lang tid hverken følte eller tænkte jeg på mig selv som kvinde, mere som „mor“.  Men efter godt et års tid fik jeg øje på mine kvindelige sider igen. Det vil nok være individuelt, men det er vigtigt at
lade det komme tilbage i det tempo, der passer til dig.

Hvordan får du familielivet til at fungere igen?
– Ved at få en hverdag igen så hurtigt som muligt. Jeg var hurtigt tilbage på arbejde, og jeg har tit været i tvivl, om det nu også var den bedste løsning, men det tror jeg. For vi kom i gang med at stå op om morgenen, spise morgenmad, komme i børnehave, købe ind, lave mad, køre til fodbold... Det betød, at hverdagen ret hurtig fungerede på det praktiske plan – selvfølgelig med et kæmpe savn af Rasmus.

Hvordan hjælper du dine børn gennem tabet?
– Jeg har været hudløst ærlig omkring de svære spørgsmål. Ved at vise børnene, at „jeg er her, når og hvis du har brug for at snakke“. Og ved at gøre børnene klart, at de altid og til hver en tid må snakke om far og stille de spørgsmål, de nu måtte have. Og så give en masse kærlighed og omsorg!

Hvordan tackler du dem, der synes, at du bare skal komme videre?
– Det har været svært, og der er røget en del venskaber på den konto. I begyndelsen troede jeg, at jeg kunne forklare, hvorfor jeg traf de valg, jeg gjorde på min vej gennem sorgen. Men jeg har indset, at lige meget hvor meget du forklarer og forsvarer dig, så vil andre altid have en mening om dig – og nogle synes, at de kan tillade sig at dømme dig. Når jeg har haft kræfter til det, har jeg konfronteret dem – tit med en positiv effekt, fordi vi har fået en rimelig fornuftig dialog omkring det. I andre tilfælde har jeg simpelthen valgt at vælge de mennesker fra, ligesom jeg også selv er blevet valgt fra.

Får du andre værdier efter et så stort tab?
– Jeg er blevet et andet menneske på mange områder. Og ja, jeg synes, man finder, om ikke nye, så andre værdier, end jeg havde før Rasmus’ død. Jeg er blevet mere bevidst om, hvad jeg vil bruge mit liv på, både privat og arbejdsmæssigt. Det er bl.a. de små ting i livet, der har værdi for mig, og dét at jeg tør stå ved mig selv og mine handlinger. Det gør mig til et gladere menneske at være sammen med.

Hvordan lever du et indholdsrigt liv uden at få svar på spørgsmålet „hvorfor“?
– Du spørger „hvorfor?“ hele tiden. Hvorfor skulle han dø? Hvorfor lige os? Jeg synes, at „hvorfor“ efterhånden har fundet en rolig plads inden i mig. Jeg får aldrig svar, og det er jeg helt klar over. Jeg ved også, at jeg bliver nødt til at lægge spørgsmålet på „min indre hylde“, for ellers kan jeg ikke leve et kærligt og indholdsrigt liv med min familie.

Hvordan har du tacklet dine livskriser? Og kan du bruge Karinas spørgsmål og svar til noget? Fortæl om det her: