Jeg tog til Zulu Awards for at blive klogere på dansk pop kultur.
SPONSORERET indhold

"I den bagerste ende holdt vi til, i et slags reservat af mediefolk, semi-kendisser og managere med bristede drømme"

Denne skrivelse er skrevet med stadige spor af beruselse fra gårsdagens mange, mange sukkervandsdrinks i plastikkrus.

Foto: Lars E. Andreasen
27. mar. 2015 | Livsstil | Eurowoman

KLUMME: I går var jeg inviteret til ZULU Awards under flosklen VIP, sammen med en sværm af mediefolk, who's who og "det hotte lige nu, sandsynligvis glemt i morgen". Med mig havde jeg den kære Anders Hemmingsen, som samtidig også fungerede som min indgangsvinkel til dansk populærkultur idag.

Begivenheden blev afholdt i det nu nedlagte METRO varehus, en tilpas "Zulu-skæv" lokation. Publikum var tættest på scenen, som befandt sig i en komfortabel vip-buffer zone væk fra os. I den bagerste ende holdt vi til, i et slags reservat af mediefolk, semi-kendisser og managere med bristede drømme. Hele Danmarks mellemkød af tabloid personligheder samlet et sted. Smukt.

Award showet skød af, men lyden nåede ikke hen til os i "reservatet". Men det betød ikke særlig meget. Vi, som mange andre, var mere optagede af at mingle, som det hedder sig.
Tilstede var HKH Prins Joakim og Prinsesse Marie. I jagten på den gode historie, forsøgte Anders og jeg langsomt at penetrere hans entourage af kultiverede seniorer.

"Nu er jeg ikke opdateret på dansk populærkultur. Hvem vandt?" spurgte jeg et kvindeligt medlem af senior entouraget. Vi var inde i varmen. Vi hilste på det royale par, jeg talte endda gebrokkent fransk med prinsessen. At tale med et royalt par lige efter man har røget en smøg med den danske, måske selv erklærede, twerk dronning må siges at være charmen ved dansk kulturliv.

Senere på aftenen befandt jeg mig i et andet entourage. Jeg har hørt Sivas nævnt flere gange, på P3 og i de hedenske gange på Sunday, og besluttede det ville være et spændende pop antropologisk projekt at chille med hans slæng. En vældig, høflig ung mand, må jeg sige. Vi lavede faktisk ikke meget andet at ryge.

Selfies er et hit blandt gæsterne, da deres Instakonto jo skal plejes, og deres følgere skal bevidne at de "morer sig". Jeg blev statist i flere selfie shots, en af dem med Top Gunn. En sød, ung mand med Medusa guldhalskæde.

Det påfaldende ved begivenheder herhjemme, hvor man bliver forkælet med fri bar, mad, etc. er at der går en sport i at tilsvine arrangementet. En kvindelig, ældre scenograf udtrykte overfor mig at, "hvis jeg havde ansvaret for lyden herinde, havde jeg fyret hele bundtet!" Nu talte hun overvejende pænt dansk, skal det lige påpeges.

De fleste af os tilstedeværende er jo blot voksne, forkælede børn med Napoleon-egoer. Men deres slagmark er dog begrænset til P3 og comedy tv.

Den perfekte opsummering på aftenen var sangen "Sweet Dogs", som emmede af højttalerne som sukkersød candyfloss i taxa turen på vej "videre". Pop, hvor hult, trivielt, eller anden elitær floskel vi pådutter genren, har den enestående evne til at binde mennesker sammen. Eller, et eller andet klichefyldt i den dur.

Jeg tog videre på Sunday for at feste med teenagerne. Men det er en helt anden historie...


LÆS OGSÅ: Julie Zangenberg: Jeg fester, når jeg ved, at jeg kan ligge død dagen efter

LÆS OGSÅ: Her er, hvad du siger på en date, og hvad du virkelig mener... 

LÆS OGSÅ: 25 "kloge" beslutninger du kun tager, når du er fuld