Kære Robak: "Skal jeg acceptere, at min kæreste tager på ferie med sin eks?"

Kære Robak,
Jeg har været kæreste med en mand i snart to år, og forholdet har fra første dag været meget præget af, at han – som jeg ser det – ikke helt har fået "klippet navlestrengen" til sin ekskone, som han har to mindre børn med. Når hun siger hop, så hopper han, og det virker, som om de fortsætter deres arbejdsfællesskab, selvom han flyttede for to år siden.
Det skal siges, at jeg hele tiden har haft stor forståelse for, at de skulle have et godt og fornuftigt forhold til hinanden af hensyn til børnene – lige indtil nu, hvor jeg slet ikke kan se, hvordan jeg passer ind i den ligning længere.
Vi har netop været af sted på en rejse til udlandet, men midtvejs i vores ferie – efter indtagelse af rigtigt meget alkohol – fortæller han mig pludselig, at ekskonen har foreslået, at de to rejste på ferie sammen med børnene (!) Det havde han først sagt nej til, men så havde han alligevel endt med at sige "ja,ja". Jeg gav stille og roligt til kende, at det mente jeg ikke, at vores forhold kunne bære, men at det selvfølgelig var hans eget valg. Til det svarede han blot: "For mig er det det mest naturlige at rejse på ferie og nyde mine børn sammen med den kvinde, som jeg har fået dem med."
Det står stadig hen i det uvisse, hvornår ferien skal afholdes. Jeg holder meget af ham, men føler at vores forhold nu står og falder med, om jeg kan acceptere det. Alt ved det er forkert, og jeg ser det lidt, som om hans eks tester vores forhold ved overhovedet at bringe spørgsmålet op og næsten udnytter, at han er vægelsindet og lidt for pleasende.
Jeg vil sidestille det med åndeligt utroskab over for mig, for sex er det eneste, de ikke har sammen. Jeg har haft mange samtaler med ham om dette, uden at det rigtig har rykket noget.
Er det bare mig, der er helt urimelig, når jeg ikke kan acceptere, at han rejser med sin ekskone? Ser frem til at høre fra dig.
Mvh. Bypigen.

Kære Bypige,
Din kæreste har stillet dig i et urimeligt dilemma, for voksne mennesker vil ikke forbyde deres partner ferier, fester og fornøjelser. Det kommer nemt til at lugte af trist og tung jalousi, hvis man skal rode sig ud i replikker, der begynder med: "Jeg vil ikke have, at du tager af sted..."
Han skulle naturligvis have afvist ekskonen med det samme, så du ikke var havnet i den her situation. Sagt med andre ord: Du er ikke urimelig. Overhovedet.
Jeg synes, som dig, at man skal gå langt for at opretholde en god kontakt til både egne og andres eksægtefæller, og man naturligvis både kan holde jul, fødselsdag og andet sammen. Men ferier er noget andet. Også selvom de tilsyneladende ikke skal ende på lammeskindet foran pejsen.
Jeg synes, du – helt fredeligt – skal sige til ham, hvordan du har det. Og endnu vigtigere, så synes jeg, at du skal spørge dig selv, om det nogensinde bliver bedre med ham – og hans forhold til ekskonen. Det er jeg ikke sikker på.
Tak for dit brev.

LÆS OGSÅ: Robert Hansen: “Jeg kæmper med at forholde mig til mit nye jeg”
LÆS OGSÅ: Hvornår bliver angst unormalt?
LÆS OGSÅ: Kære Robak: "Forventer mænd i dag, at man er glatbarberet forneden?"