Kaya Brüel
SPONSORERET indhold

Kaya Brüel: ”Jeg føler mig elsket langt ind i mit næste liv"

Sanger Kaya Brüel om at gøre sig umage, om at få en hund opkaldt efter sig og om at savne sin mor.

Af: Anne Niluka Iversen Foto: Lisbeth Holten
04. jul. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

Hvilken telefonsamtale husker du bedst?
– En af de gode var i år 2000, hvor teaterdirektør Henrik Hartmann fra Betty Nansen ringede til mig på en tirsdag. Jeg stod ude i min entré, og han sagde, at jeg havde fået den kvindelige hovedrolle i ”Woyzeck” med Tom Waits og Robert Wilson. Den forestilling har indtil videre været et af højdepunkterne i min karriere og i mit liv.

Hvordan ældes man med ynde?
– Ved at passe godt på sig selv. Mentalt og fysisk. Det handler om at være der i livet, hvor man allerhelst vil være og se sig selv i den alder, man har. Jeg har intet imod hjælp til vedligeholdelse af udseendet, hvis det gør en glad og giver selvværd. Og så synes jeg, at det vigtigt aldrig at give op over for sit udseende. Vi skal da blive ved med at gøre os umage. Jeg kan godt lide at have forbilleder – kvinder der er 10, 20 og sågar 30 år ældre end mig og kunne sige ”Wow, en smuk kvinde. Sådan vil jeg også se ud, når jeg er i hendes alder”.

Hvilken sang betyder mest for dig?
– Alle de sange, min mor Sanne Brüel, har skrevet og sunget. Som lille boede jeg ikke sammen med min mor, så jeg har savnet hende meget. Jeg hørte hendes sange og følte mig dermed tættere på hende. Men jeg har faktisk ikke lyttet til hendes sange, siden hun døde. Nu gør det bare for ondt. Det ærgrer mig, for jeg savner egentlig at høre de sange. Specielt en ”Jomfru Ane Band”-sang, der hedder ”Sang omkring midnat”. En meget gribende og virkelig smuk komposition.

Hvis du kunne vælge frit, hvem ville du så helst tilbringe en dag sammen med?
– Min mor Sanne. Uden tvivl. Det er virkelig ufatteligt at miste nogen, som bare altid har været der. Og når man mister en af sine forældre, er det, som om man mister en af de vinger af kærlighed, der har båret en altid. Det er svært at forstå, at hun virkelig aldrig kommer igen. At de sms’er, jeg stadig har på min telefon, er de absolut sidste. Ofte ser eller oplever jeg noget, jeg så gerne ville have delt med hende. Det kan ærgre mig, at hun aldrig fik en iPhone. En gadget, jeg ved, at hun ville have været vild med. At spille Wordfeud og Quizbattle ville vi have haft det sjovt med. Men mest af alt drømmer jeg om bare et mere af de der allerbedste morkram, hun kunne give.

LÆS OGSÅ: 3 kendte kvinder: Her er min livsfilosofi

Hvad eller hvem inspirerer dig?
– I forhold til at skrive sange kommer inspirationen på de mærkeligste tidspunkter. Ofte når jeg har andre gøremål. En melodi eller tekst kan pludselig dukke op i mit hoved, når jeg hænger vasketøj op eller kører bil. Min mand er også god til at inspirere mig og ikke mindst motivere mig til at komponere. Han sagde engang til mig, at når jeg f.eks. er ansat på et teater, er jeg udøvende kunstner. Når jeg ikke har engagementer, er jeg skabende kunstner. Så selvom mine job kommer i klumper, nogle gange med lang tid imellem, føler jeg mig altid i gang.

Hvad er du mest stolt af?
– At jeg med min musik og sang kan røre folk, give dem en oplevelse eller en følelse. Måske kan jeg endda tilføre noget til deres liv eller inspirere. Og når jeg er et forbillede for nogen. Jeg har flere gange fået opkaldt børn – og sågar en hund! – efter mig. Det er simpelthen bare det bedste og det hele værd. Det er jo derfor, jeg optræder. For at opnå dét at røre et andet menneske helt ind i sjælen og hjertet. Det kan gøre mig så stolt.

Hvad skulle overskriften på din selvbiografi være?
”Aldrig alene”. Det dækker, at selvom vi er langt fra hinanden, er du altid i mit hjerte, og jeg i dit. Og at jeg, selvom jeg er solist, aldrig har følt mig alene. Det viser savn og længsel, men også at jeg er vokset op med verdens bedste far, at jeg har verdens bedste mand, børn og familie. Og jeg føler mig elsket langt ind i mit næste liv.

LÆS OGSÅ: Jude Law: Livet efter tabloidskandalerne