12 Mænd: Derfor elsker vi kvinder
SPONSORERET indhold

12 Mænd: Derfor elsker vi kvinder

Dagens feel good-oplevelse: kendte mænd der overøser os kvinder med kærlighed - og lidt dril.

Af: ALT for damerne Foto: Agnete Schlichtkrull, Peter Nørby
13. feb. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

Det er resultatet af vores udvalg af 12 interview med kendte mænd om kvinder.

Tillægget følger med denne uges ALT for damerne nr. 7/2014, og der kan du møde så forskelligartede mænd, som tv-vært Thomas Skov Gaardsvig, kok og manuskriptforfatter Adam Price, ligestillingsminister Manu Sareen, forfatter Jens Blendstrup og mange flere.

Og ifølge Maise Njor, som har læst tillægget med de 12 dejlige mænd, går du virkelig glip af noget, hvis ikke du tager et kig i det.

- Når man læser disse tolv mænds meget rørende, tænksomme og morsomme fortællinger om os kvinder, bliver man helt rørt, skriver hun og fortsætter:

- Der bliver talt om shopaholics, frikadeller, hønsegårde, strippere og sex. (..) der så meget kærlighed til os kvinder, at man ikke kan lade være med at elske dem tilbage. 

Manu Sareen skriver for eksempel om at blive klogere på kvinder ved at læse "Kvinde kend din krop" som 10. klasseselev:

- Noget af det som brændte sig fast på min nethinde, var de her store, behårede vulvaer, og så kunne man jo læse om kvidners kønsorganer, hvordan de får menustration osv. Det anede jeg intet om i forvejen. Det var en åbenbaring.

Her får du flere korte udpluk af de mange guldkorn:

- 80 % af alle ludomaner er mænd, omvendt er 80 % af alle shopaholics kvinder.
Thomas Zoëga Ramsøy, hjerneforsker

- I forhold til kvinder, er jeg på vej over i en forherligelse. Der er noget i dem, jeg har set forkert på.
Ahmed Akkari, tidligere imam

- Grundlæggende kan jeg ikke leve uden en kvinde - og det vil jeg heller ikke fremover. Derfor har jeg fået en veninde. Det er jeg sikker på, at Margit forstår deroppe.
Erik Brandt, modeskaber

- I de perioder, hvor jeg ikke har haft en kæreste, har jeg rendt rundt og ledt fortvivlet efter en, der skulle redde mig og give mit liv mening i tosomhed.
Knud Romer Jørgensen, forfatter og debattør