"Ligner du en af de kvinder, man ser i modebladene, har du udsigt til et kortere liv"

Forholdet mellem sundhed og vægt blev vendt på hovedet, da et amerikansk forskerhold første gang i 2005 offentliggjorde den konklusion, at overvægt faktisk beskytter imod en for tidlig død. Forskerne har fortalt, at deres undersøgelse i starten blev underrapporteret i medierne og af kollegaer, fordi deres konklusion var så stor en overraskelse for mange. Siden har en række andre studier imidlertid nået fuldstændig samme konklusion: At der formentlig er et stort, sundt spænd mellem et BMI på mellem 18.5 og godt 30, og at risikoen for en for tidlig død først for alvor går op, hvis din vægt er enten over eller under dette brede spænd, der afhængig af din højde kan være omkring 30-35 kilo.

Den gruppe mennesker, der har udsigt til det længste liv, er de let overvægtige med et BMI på 25-30. Og er du undervægtig, så er din risiko for at dø tidligt højere, end hvis du er svært overvægtig. Altså ligner du en af de kvinder, man ser i et typisk modeblad, så har du udsigt til et liv, der er kortere, end hvis du vejer det dobbelte af, hvad du burde. Statistisk set, altså, eftersom der naturligvis er meget tynde mennesker, der lever sundt og godt og lang tid, og større mennesker, der dør alt for tidligt. Hjerteforeningen forklarede siden den undrende offentlighed, at det gjaldt om at have brede hofter, og var man ikke så heldig at have det, så var det bare om at komme op på et løbebånd, for de smal-hoftede havde den største risiko for hjertekarsygdomme.

Verden var grundlæggende forandret, skulle man tro. Det var alligevel ikke sådan, at den ene halvdel af menneskeracen var planetens eneste pattedyr, der kun trivedes på et absolut eksistensminimum. Man havde taget helt fejl. Ja, sådan er der så meget.

Vi konkluderede, at folk er forskellige, vi kommer i forskellige størrelser, og så længe vi lever rimeligt sundt og bevæger os, så har vi udsigt til et langt liv med dem, vi elsker. Ikke dårligt. Bortset fra at vi naturligvis ikke slap så nemt. Der er lidt for mange økonomiske interesser i at fastholde presset på vores kropsbillede, og lidt for meget systemtænkning.

Den eneste forskel på før og nu er faktisk, at det er uomtvisteligt bevist, at det statistisk set er ret livsforkortende at se ud, som det ideal, der bliver stillet op for os. Altså handler presset på vores kroppe om noget helt andet end sundhed. Det handler om, hvordan vi bør ser ud i henhold til en samfundsdefineret, kosmetisk standard. En standard, som siger rigtigt meget om magt, køn og konventioner. Og en standard, der rammer os alle, høj, lav, tyk og tynd, fordi den faktisk mest af alt er rettet imod vores selvværd. Og det er her den bliver rigtigt giftig.

Vores selvværd er nemlig hovedingrediensen i det gode liv. Vi skal bruge det til at udfolde vores talenter, til at elske os selv og andre, og til at få mest muligt ud af det liv, vi nu har. Derfor skal vi værne om det, hos os selv, hos vores døtre og hos hinanden. Vi skal huske hinanden på, at frigørelsen aldrig ligger i at smide de fem kilo, vi får at vide er for meget, den ligger i accepten af os selv. Alt det andet er en stor og ganske fed løgn.

LÆS OGSÅ: Sådan ser det ud, når 100 kvinder viser bryster